Allergi

Allergi – kom den til livs

Allergi – kom den til livs

Allergi har mange forskellige ansigter og kommer i mange afskygninger. Hvordan klæder du dig selv bedst på til, at komme igennem foråret uden konstant kløe i øjnene og løbende næse? Læs med og vi giver dig her vores bedste råd.

Hvad er allergi?

En allergi opstår, når kroppen reagerer på et allergen. Det er typisk helt ufarligt for de fleste mennesker. Eksemplerne på allergi spænder bredt og omfatter bl.a. pollenallergi(høfeber), dyrehårsallergi, nældefeber og fødevareallergi. Det skønnes, at omkring hver fjerde er allergisk, og omkring halvdelen af alle allergi-ramte er børn. Folk med allergi er oftest overfølsom overfor mere end én ting.

Ting der tit er årsag til en reaktion er:

  • Pollen
  • Støvmider
  • Skimmelsporer
  • Skæl og hår fra dyr
  • Mad
  • Insektbid
  • Medicin

Hvad sker der i kroppen når du oplever allergi?

Normalt vil dit immunforsvar bekæmpe kim, som er en bakterie. I de fleste allergiske tilfælde reagerer kroppen dog på en falsk alarm. Gener og miljøet spiller sandsynligvis begge en rolle.

Allergi kan forårsage en lang række af symptomer, såsom en løbende næse, nysen, kløe, udslæt, hævelse, eller astma. Allergier kan variere fra milde til svære tilfælde. I meget sjældne tilfælde kan der være tale om anafylaksi, som er en alvorlig reaktion, der kan være livstruende. Læger bruger hud og blodprøver for at diagnosticere allergi. Behandling af allergi omfatter i langt de fleste tilfælde medicin i en kombination med at undgå de stoffer, der forårsager reaktionen. Det er ikke altid du kan blive kurreret 100%, men du kan mindske symptomerne betragteligt.

Nedenunder kan du blive klogere på de 3 mest udbredte allergier; pollenallergi, nældefeber og dyrehårsallergi.

Pollenallergi

Foråret nærmer sig og det indbefatter meget pollen i luften, som for nogle giver anledning til kløe i øjnene, løbende næse og massere af nys. Pollen er der dog ikke for at irritere dig – selvom det godt kan virke sådan engang imellem. Det er der for at hjælpe planter med at reproducere sig selv. Men hvis du inhalerer det kan det forårsage de velkendte allergisymptomer såsom: øjne og næse der løber og en masse nys.

Hvad kan du selv gøre? Gode råd til hverdagen

Det er altid en god idé at skifte sit sengetøj ofte og huske at vaske sit hår inden du går i seng, så du ikke skal dele seng med de små pollenpartikler. Skal du udenfor og arbejde eller ud at løbe en tur, så er det en god idé at planlægge det til om morgenen eller om aftenen, da der er mindst pollen i luften på disse tidspunkter. Et godt hjælpemiddel her kan også være at tjekke pollentallene på forhånd, så har du en indikation af, hvor slemt det er den pågældende dag.

Tjek pollentallene her!

Sørg så vidt muligt for at holde døre og vinduer lukket. Du kan også med fordel tørre dit tøj i tørretumbleren i stedet for ude under åben himmel. Så minimerer du chancen for at der sætter sig pollen på dit tøj. Skulle uheldet være ude og øjnene begynde at klø, så har vi fundet løsningen til dig. Benaliv Næsespray virker omgående og dæmper symptomerne med det samme, så du kan komme videre i programmet.

Nældefeber

Det første du tænker på, når du hører ordet ”nældefeber” er sikkert brændenælder. Til trods for dette, så har nældefeber og brændenælder ikke direkte noget med hinanden at gøre. Nældefeber har fået sit navn pga. det udslæt, der opstår på huden, når du bliver ramt af sygdommen, der til forveksling kunne ligne huden efter den har været i kontakt med en brændenælde.

Nældefeber bliver delt op i 2 kategorier; Akut nældefeber og kronisk nældefeber. Akut nældefeber stilner af i løbet af et par dage og forsvinder helt indenfor 6 uger. Kronisk nældefeber varer længere og kan komme og gå igennem flere år, selvom det er yderst sjældent at nældefeberen står på så længe.

Behandling af nældefeber

Nældefeber opstår, når kroppen bliver påvirket af et allergiskstof, der forårsager høje niveauer af histamin og andre kemiske reaktioner, som frigives i huden. Dette medfører at blodkarrene i det påvirkede område brister. Den ekstra væske i vævet medfører hævelse og kløe. Det kan være utroligt forstyrrende og endda være medvirkende til at ødelægge din nattesøvn i nogle tilfælde. Dette er der dog råd for. Du kan ved at benytte tabletter med antihistaminer mindske kløen og udbruddet fra slemt til mildt og i sidste ende får udbruddet til at forsvinde helt. Vi anbefaler Alnok tabletter eller Benaday tabletter til at redde dig ud af nælderne.

Dyrehårsallergi – av for katten en omgang!

Allergien kommer af overfølsomhed overfor dyrehår – oftest fra hunde, katte, heste og gnavere. Det er de små partikler i dyrenes hår, der virker som allergener. De spredes rundt i rummet sammen med støvpartikler og kan derfor let blive spredt rundt i hele huset. De kan endda sætte sig på tøjet og blive ført over til steder hvor der ikke er dyr og alligevel fremprovokere en allergisk reaktion.

Hvad kan jeg gøre?

Det bedste råd er selvfølgelig at få diagnosticeret, hvilke dyr du er allergisk overfor og så vidt muligt undgå disse. Skulle uheldet alligevel være ude kan du med fordel benytte en næsespray indeholdende Azelastin. Næsesprayen er lille og praktisk at have med sig i tasken. Så er du altid velforberedt!

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen