Stresset Kvinde Sidder Med Hovedet I Hænderne Foran Sin Computer Og Ser Fortvivlet Ud.

Føler du dig stresset? – Bliv klogere på stress

Føler du dig stresset? – Bliv klogere på stress

Stress er blevet en udbredt del af adskillige menneskers hverdag, hvor mange oplever at blive mødt med et konstant pres fra højre og venstre. Dette påvirker desværre manges evne til at fungere i en normal dagligdag og reducerer deres livskvalitet gevaldigt.

Hvis du er én af de mange, for hvem stress er blevet en del af hverdagen, kan du læse med herunder og blive klogere på følelsen af stress, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kan håndtere det.

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, som opstår, når man oplever en ubalance mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, man har til rådighed. Følelsen af stress opstår i udfordrende, truende og krævende situationer, og der er en naturlig og vigtig proces i kroppen. Men stress kan også være negativt, og det bliver det, når det begynder at fylde for meget i hverdagen som en reaktion på pres og krav fra omverdenen.

Når man snakker om stress, skelner man mellem kortvarig og langvarig stress. Et eksempel på kortvarig stress kan være den stressfølelse, man kan opleve i forbindelse med en jobsamtale, hvorimod langvarig stress opstår, når den stressede situation bliver et langvarigt problem og dermed belaster kroppen og psyken.

NB: Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand, og oplever du nogle af symptomerne på dette, anbefaler vi dig at søge professionel hjælp.

Årsager til stress i hverdagen

Der er mange forskellige årsager til, at du kan føle dig stresset i hverdagen. Nogle af de almindelige stress-udløsere omfatter bl.a.:

  • Arbejdspres: Der er deadlines på arbejdet eller studiet, og du føler dig måske utilstrækkelig ift. at kunne udføre arbejdet.

  • Tidsmangel: Du oplever, at der ikke er timer nok i døgnet og føler dig presset over ikke at kunne nå alt det, du gerne vil.

  • Sociale forventninger: Andre har en bestemt idé om, hvad du burde gøre, og det kan være svært at leve op til forventningerne.

  • Teknologisk overbelastning: Du bliver bombarderet med notifikationer, nyheder af både gode og dårlige slags, beskeder og mails hele tiden.

  • Urealistiske forventninger til sig selv: Du føler, at du burde have opnået bestemte ting i dit liv, at du burde kunne overskue meget mere, end du egentlig kan, eller at du skal være perfekt hele tiden.

  • Økonomisk pres: Det kan være svært at få det til at løbe rundt i nogle perioder, og måske er du ramt af en uforudset udgift, der forårsager mange bekymringer.

Det kan være en rigtig god idé at have kendskab til de forskellige stress-påvirkninger, så du kan være opmærksom på, hvor mange af dem du bliver udsat for i hverdagen.

Fysiske og psykiske tegn på stress

Der er nogle forskellige tegn på stress både fysisk og psykisk, som kan indikere, at din krop er stresset. Nogle af de fysiske tegn kan være hjertebanken, hovedpine, træthed og indre uro, mens nogle af de psykiske tegn kan være bekymringer, irritabilitet, depression og hukommelsesbesvær.

Disse tegn kan hjælpe dig med at genkende, om du føler dig stresset, og det er din krops måde at fortælle dig, at den trænger til en pause. Husk, at vi alle oplever forskellige grader af symptomerne.

Den mentale belastning ved altid at være “på”

I den moderne verden er der en forventning til, at man altid skal være tilgængelig – både privat og på arbejdet. Denne konstante tilgængelighed er bestemt ikke hensigtsmæssig og kan resultere i psykologisk stress.

Måske oplever du en tvivlsom work/life-balance, hvor arbejdstelefonen konstant bipper i din fritid. Eller måske føler du, at du skal være til rådighed for dine venner, når de skriver eller ringer. Uanset årsagen er det vigtigt at holde pauser, slappe af og koble fra, så din hjerne og dit nervesystem kan få en pause fra al den stimuli, kroppen udsættes for på daglig basis.

Stress og søvnproblemer

Stress og søvnproblemer går desværre ofte hånd i hånd. Når du er stresset, kan du nemlig risikere at komme ind i en ond cirkel, hvor stress påvirker søvnen, så du sover dårligt, og hvor dårlig søvn efterfølgende kan være med til at forværre følelsen af stress. Det kan være et frustrerende loop at være havnet i, men heldigvis er der hjælp at hente.

Der findes nemlig forskellige kosttilskud, som kan bidrage med en god og dyb nattesøvn. Vi har samlet et udvalg herunder:

Pureviva Sleep indeholder en unik blanding af urter, der er særligt udvalgte på baggrund af deres evne til at have en beroligende virkning.


Pureviva Sleep



Natur Drogeriet TryptoNAT er et naturligt kosttilskud med indhold af forskellige urter og mineraler, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.


Pureviva Sleep



Longo Vital Sleep indeholder urten baldrian, der støtter og vedligeholder den naturlige søvn og hvilke.


Pureviva Sleep



Læs mere om vores udvalg af kosttilskud til en bedre søvn.

Sådan håndterer du følelsen af stress

Det kan være rart at have nogle praktiske teknikker, man kan anvende til at reducere og afhjælpe følelsen af stress. Husk, at det er individuelt, hvad der fungerer for den enkelte, så afprøv nogle forskellige teknikker og find ud af, hvad der virker for dig.

  • Motion: Når du dyrker motion, frigives endorfiner, der kan være med til at forbedre humøret. Du kan også prøve yoga, der kan hjælpe din krop med at afstresse.

  • Gå offline: Sæt mobilen på flytilstand og giv hjernen en tiltrængt pause fra den konstante stimulation fra din telefon.

  • Ophold i naturen: Naturens rolige omgivelser og den friske luft kan hjælpe dig med at afkoble fra hverdagens travlhed.

  • Mindfuldness: Praktisér en rolig og dyb vejrtrækning, hjælp dig selv tilbage til nuet og skab mental klarhed.

Du kan også vælge at supplere din kost med et kosttilskud, der kan bidrage til et højere energiniveau. Til formålet anbefaler vi bl.a. Solaray Mega B-Stress, som er et effektivt kosttilskud med indhold af magnesium og C-vitamin, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.


Solaray Mega B-Stress



Læs mere om vores udvalg af kosttilskud til energi og overskud.

Egenomsorg og dét at sige nej

Det kan være utroligt svært at sige nej, og i dag kommer mange til at sige ja, når de egentlig mener nej. Måske er du en meget pligtopfyldende person, der kan have svært ved at mærke efter og sige fra over for krav fra omverdenen. Eller måske kan du bare ikke lide at skuffe andre.

Uanset årsagen er det vigtigt at lære at mestre disciplinen at sige nej, når du kan mærke, at du har svært ved at magte flere ting. Hvis du oplever, at det er svært at sige nej, kan det hjælpe dig at tænke, at det ikke er et fravalg af en arbejdsopgave, men omvendt et tilvalg af din egen trivsel.

Når du lærer, at dét at sige nej handler om at prioritere dit helbred og praktisere selvkærlighed, bliver det lettere.

Hvordan kan jeg forebygge stress?

Der er flere forskellige tiltag, du kan implementere i dit liv for at forebygge følelsen af stress i fremtiden.

Først og fremmest er det vigtigt at prioritere pauser og tid til at slappe af og koble helt fra. Derudover kan du arbejde med effektiv planlægning af din hverdag, så du får et bedre overblik over, hvad du skal nå. Her er det vigtigt at være tro mod dig selv og have realistiske forventninger til, hvad du kan overskue, så du ikke bliver overvældet. Derudover kan regelmæssig motion, en sund livsstil og god nattesøvn hjælpe med at styrke både krop og sind.

Husk, at tal med dem omkring dig – du er helt sikkert ikke alene!

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen