Hjemmelavet Ramsløgspesto

Hjemmelavet Ramsløgspesto

Hjemmelavet Ramsløgspesto

Så er ramsløgssæsonen over os, og de fine grønne planter kan bruges til et hav af ting. Ramsløg er også kendt som nordens hvidløg, da det har en skøn og kraftig hvidløgslignende smag. Hjemmelavet Ramsløgspesto kan spises på brød til tapas, smøres på kød, eller nydes på en pizza. Der er uanede muligheder, og det er altid et hit at have ramsløgspesto stående i køleskabet.

Det skal du bruge til hjemmelavet ramsløgspesto

  • 20 blade ramsløg
  • 30 gram pinjekerner
  • 1 dl groftrevet parmesan
  • saften fra 1/2 citron
  • 50 g persille
  • 2,5 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Sådan laver du ramsløgspesto

  1. Vask ramsløg og persille godt og grundigt
  2. Kom det hele i din blender eller foodprocessor og blend godt
  3. Smag til med salt og peber + evt mere olie
  4. Kan holde sig på køl i 4-5 dage

Pas på giftige urter der minder om ramsløg!

Ligesom når du leder efter svampe i naturen, skal du med ramsløg være opmærksom og forsigtig når du er på jagt. Ramsløg kan nemlig forveksles med giftige planter som høst-tidløs og liljekonval.

Sådan genkendes ramsløg

  • Ramsløg er 15 – 40 cm. høj
  • Vokser på fugtig, letskygget muldbund i skove
  • Den danner ofte store bestande
  • Planten har en udpræget lugt af hvidløg og løg
  • Den enkelte plante har to aflange grundblade på en 5 – 15 cm. lang, afrundet-trekantet stilk
  • Bladene er 2 – 5 cm brede, støvet og mørke grønne
  • Har hvide, stjerneformede blomster, der blomstrer i maj

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen