Glucosamin

Ramt af slidgigt? Har du prøvet Glucosamin?

Ramt af slidgigt? Har du prøvet Glucosamin?

Glucosamin – hvad er det?

Glucosamin er et middel til mulig lindring af symptomer ved let til moderat osteoartrose (slidgigt).

Det aktive, stof der er kendt for at kunne mindske smerter i Glucosamin stammer fra skalddyr. Mange studier og undersøgelser har vist, at det vandopløselige molekyle Glucosamin kan bruges mod smerter i forbindelse med let til moderat slidgigt. Grunden heraf er, at Glucosamin indgår som en vigtig komponent i opbyggelsen af kroppens ledbrusk.

Hvad er slidgigt?

Artrose, alment kendt som slidgigt, er en kronisk lidelse, som kan have stor indvirkning på ens livskvalitet og førlighed. Der sker det, at kroppens ledbrusk nedbrydes af forskellige årsager, som, trods ordet ”slid” ikke behøver have noget med slid at gøre.

markierte gelenke

Ofte opstår slidgigt i knæet, men belastningen kan også opstå i kroppens andre led, såsom hofte og nakke. Slidgigt opstår på baggrund af en nedbrydningsprocess i brusken i det ellers raske og intakte knæ-, nakke- eller hofteled. Når brusken stille og roligt forsvinder, vil knogleenderne i leddet begynde at skurre mod hinanden. Da kroppen fungerer på den måde, at den prøver at hele sig selv, dannes der knoglevæv, hvor brusken førhen var. Denne knoglevæv danner såkaldte osteofytter, også kaldt sporer. Det er disse dannede sporer, som fremprovokerer smerter og nedsat bevægelighed.

Hvis ikke på grund af slid, hvorfor forekommer slidgigt så?

Som tidligere nævnt er det ikke nødvendigvis slid på leddene, som forårsager eller fremprovokerer slidgigt. Alder, overvægt, genetiske forhold, dårlige arbejdsstillinger og forkert belastning af leddene er alle forhold, der kan bevirke, at slidgigt forekommer. Der er derfor ikke én løsning på problemet, men anvendelse af Glucosamin kan hjælpe med at mindske smerterne. Her ligges der vægt på, at Glucosamin er et langsomtvirkende lægemiddel og du må derfor ikke forvente at smerterne mindskes efter få dage. Glucosamin er altså ikke nogen mirakelkur.

Hvordan anvender du Glucosamin?

Glucosamin er håndkøbsmedicin og som forbruger er et besøg forbi lægen ikke et krav for at forsøge sig med dette naturmedicin. Dog må børn og unge under 18 år kun indtage kapslerne efter lægens anvisning.

Den anbefalede daglig dosis er 3 X 400 mg, blandt voksne og ældre; morgen, middag og aften. Kapslen kan indtages med et helt glas vand, juice eller anden væske, således at man sikrer, at kapslen synkes korrekt. Skulle du glemme en dosering, skal du ikke tage dobbelt gangen efter. Fortsæt blot den almindelige procedure.

Er du, som kvinde, gravid eller ammende bør du ikke indtage Glucosamin i denne periode.

Er der nogle bivirkninger ved brug af Glucosamin?

Vi anbefaler alle at læse indlægssedlen inden brug, da bivirkninger kan forekomme. De mest gængse, almindelige bivirkninger, der ses ved brug af Glucosamin er:

pills_glass_water_10106387_m
  • Hovedpine
  • Døsighed
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Fordøjelsesbesvær
  • Diarré og forstoppelse

Andre, ikke-almindelige bivirkninger kan være:

  • Udslæt
  • Hudkløe
  • Hudrødme

Ingen undersøgelser har påvist, at disse bivirkninger er farlige. Dog bør man ikke anvende Glucosamin i følgende tilfælde:

  • Hvis man begynder at få udslæt
  • Hvis man ikke kan tåle et eller flere af øvrige indholdsstoffer, jf. indlægssedlen
  • Hvis man er overfølsom for skaldyr, da det aktive stof i Glucosamin er udvundet fra skalddyr

Kan Glucosamin garantere resultat?

Så kommer vi til det helt store spørgsmål: virker det? Svaret hertil må være, at rigtige mange undersøgelser har peget på, at anvendelse af Glucosamin har en positiv indvirkning på at kunne mindske slidgigt smerter. Undersøgelserne har gået ud på at dele forsøgspersoner op i to grupper, hvor den ene gruppe fik en daglig dosis af Glucosamin i en længere periode hvorimod den anden gruppe fik placebo. Resultater beviste, at der rent faktisk blev konstateret fremgang i form af øget førlighed hos Glucosamin gruppen Dog er virkningerne i disse undersøgelser ikke videnskabeligt bevist endnu.

Igen påpeges det, at Glucosamin ikke genopbygger brusken i dine led, men virker som et langsomt virkende lægemiddel, der i visse tilfælde kan mindske smerten. Så er det forsøget værd, hvis du går rundt med slidgigt i dine knæ og andre led? Svaret må være ja!

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen