Kosttilskud

Hvad er kosttilskud?

Hvad er kosttilskud?

Ofte indtager vi kosttilskud, da vi har en forestilling om, at kosttilskuddet kan give os noget, som vi ikke får ved at spise almindelig mad. Denne forvrængede forestilling er forkert. Ifølge den danske fødevarestyrelse defineres kosttilskud som fødevarer, der har til formål at supplere din normale kost. Læs mere om kosttilskud og dets funktion i dette indlæg.

Kan jeg erstatte mad med kosttilskud?

Kosttilskud må aldrig erstatte et måltid. Det er vigtigt, at du også får dine vitaminer, mineraler, proteiner, fibre, fedtstoffer samt kulhydrater fra din daglige føde, da fødevarer indeholder andre livsnødvendige stoffer såsom enzymer og antioxidanter. Kosttilskud betragtes lovgivningsmæssigt som en form for mad, hvorfor det ikke må markedsføres med henblik på at mindske, afhjælpe eller bidrage til noget. Naturlægemidler opfattes derimod som medicin. Det anslås, at antallet af kosttilskud på det danske marked er over 1000 forskellige, men det nøjagtige tal kendes ikke.

Længe har det danske kosttilskudsmarked været præget af mange useriøse firmaer, som har ønsket hurtig profit ved salg af uvirksomme kosttilskud. Dette gælder især slankemidler, hvor virksomhederne har gjort brug af vildledende metoder til at markedsføre sine produkter på. Blandt andet er det foregået ved at referere til videnskabelige studier eller ved at anvende celebrity endorsement, hvor en række kendisser har fremstået som virksomhedens repræsentant. Disse virksomheder proklamerer eksempelvis, at kosttilskuddene kan sikre dig et hurtigt og effektivt vægttab eller større bryster.
Dog skal det tilføjes, at der også findes adskillige veldokumenterede kosttilskud, som virker og faktisk har en gavnlig effekt.

Koststilskud findes i dosisform og bør indtages i mindre afmålte mængder i form af for eksempel tabletter, piller, kapsler, mikstur og pulver.

Hvad er et kosttilskud?

Et kosttilskud kan spænde vidt og indgå som almindelige vitaminpiller indeholdende vitaminer og mineraler, eller som alle mulige slags bestanddele af eller udtræk fra planter og dyr såsom hvidløg og fiskeolie.

Hos Helsebixen er udvalget bredt uanset om det er vitaminpiller, minerealtilskud eller andet.
Ønsker du for eksempel kosttilskud med a-vitamin er Biorto Total A ideel til dig. Det bidrager blandt andet til opretholdelse af et normalt fungerende immunsystem samt til at vedligeholde normal hud, slimhinder og syn.

Kosttilskud til din træning

Styrketræning og kosttilskud bliver ofte associeret og forbundet med hinanden, da kroppen ved træning såsom styrketræning har behov for ekstra næring. Kosttilskud indgår derfor ofte som et dagligt tilskud og supplement til kosten. Her er de mest populære kosttilskud proteinpulver, kreatin, minerealtilskud og weight gainer, som hyppigst indtages folk inden for styrkeorienterede aktiviteter. Kosttilskud anvendes ikke kun ved styrketræning, men kan tillige anvendes ved andre former for motion og træning.

Hos Helsebixen kan du blandt andet finde forskellige slags proteinpulver. Eksempelvis kan du forsøge dig med EcoProtein Økologisk Vanilje , som er proteinpulver baseret på et økologisk mælkeproteinkoncentrat og med en smag af vanilje. EcoProtein findes ligeledes med chokoladesmag , neutralsmag og med jordbærsmag .

Uden proteiner kan du ikke opbygge og vedligeholde din muskelmasse, hvorfor proteinpulver anses som et populært tilskud for dem, som ønsker at få mere ud af deres træning. Det er et energiholdigt næringsstof, som er vigtigt for kroppens funktioner. Derudover hjælper protein blandt andet i forskellige enzymreaktioner samtidig med, at de er byggesten i kroppens vigtige hormoner.

Gode råd i forbindelse med indtagelse af kosttilskud

– Først og fremmest er det vigtigt, at den anbefalede dosering overholdes.
– Vær forsigtig med indtagelse af kosttilskud, når du tager receptmedicin.
– Gravide og ammende bør ikke indtage kosttilskud, bortset fra det anbefalede tilskud af folinsyre, multivitamin og jern.
– Hvis du skal gennem en operation, så bør indtagelsen af kosttilskud stoppe 1-2 uger før indgrebet med almindelige vitaminpiller som undtagelse.
– Børn bør ikke anvende kosttilskud, bortset fra almindelige vitaminpiller i børnedosering.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen