Gratis fragt uanset beløb

Gratis fragt uanset beløb

1-2 dages levering

1-2 dages levering

2,5% bonus på dine køb

2,5% bonus på dine køb

Dedikerede eksperter

Dedikerede eksperter

Bedst bedømte

Bedst bedømte

Mælkesyrebakterier
Mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika, er mikroorganismer som har en vigtig betydning for bakteriesammensætningen i mave- og tarmkanalen, fordøjelsens normalfuntkion og immunsystemet. I denne kategori finder du et bredt udvalg af kosttilskud med mælkesyrebakterier.

Hvad er Mælkesyrebakterier? | Hvordan virker mælkesyrebakterier? | Bestsellers med mælkesyrebakterier

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika, er levende mikroorganismer, som naturligt findes i din mave- og tarmkanal. De er en vigtig del af kroppens tarmflora og hjælper med at holde den rette balance mellem gode og mindre gavnlige bakterier. Mælkesyrebakterier omdanner sukkerarter til mælkesyre, hvilket skaber et godt miljø i tarmen, hvor de gode bakterier kan trives. Mælkesyrebakterierne er med til at omdanne mælkesukker (laktose) til mælkesyre, hvilket er en gæringsproces, som er med til at reducere pH-værdien og dermed balancere bakteriefloraen.

Kroppen danner ikke altid mælkesyrebakterier i tilstrækkelige mængder selv, og derfor vælger mange at supplere med dem gennem kosten eller som kosttilskud.

Hvad er mælkesyrebakterier godt for?

Så hvad gør mælkesyrebakterier og hvad hjælper de på? Mælkesyrebakterier bidrager til en normal og velfungerende fordøjelse ved at støtte balancen i tarmfloraen. De hjælper blandt andet med at holde uønskede bakterier i skak og understøtter tarmens slimhinder. Når tarmfloraen er i balance, har kroppen lettere ved at optage næringsstoffer som vitaminer og mineraler fra kosten.

Derudover spiller tarmen en vigtig rolle for immunforsvaret, og derfor kan mælkesyrebakterier også være med til at støtte kroppens naturlige forsvar. Mælkesyrebakterier kan også spille en vigtig rolle i at vedligeholde og genopbygge slimhinderne i maven og tarmen.

Hvem bør tage mælkesyrebakterier?

I maven og tarmen lever mere end 1.000 forskellige bakteriearter, som alle spiller en rolle i den samlede bakterieflora.

Man kan sammenligne maven og tarmen som et selvstændigt lille økosystem, hvor bakteriesammensætningen helst skal harmonere og være i balance, for at mave- og tarmkanalen fungerer optimalt.

De fleste kan have glæde af mælkesyrebakterier, men de er særligt relevante for personer, der oplever ubalance i maven, fx i perioder med stress, ændret kost eller efter antibiotikabehandling. Mælkesyrebakterier bruges også ofte af personer med sensitiv mave eller uregelmæssig fordøjelse. Som udgangspunkt kan de tages dagligt, og mange vælger at tage dem sammen med et måltid for at give bakterierne de bedste muligheder for at nå tarmen.

Mælkesyrebakterier til irritabel tyktarm

Mælkesyrebakterier anvendes ofte af personer med irritabel tyktarm (IBS), da de kan være med til at støtte balancen i tarmfloraen. En ubalance i tarmens bakteriesammensætning kan spille en rolle ved symptomer som oppustethed, maveuro og uregelmæssig afføring. Udvalgte mælkesyrebakteriestammer kan bidrage til en mere stabil fordøjelse og bedre mavekomfort hos nogle personer. Effekten varierer dog fra person til person

Hvor hurtigt virker mælkesyrebakterier?

Så hvor længe skal man tage mælkesyrebakterier før du mærker en effekt? Hvor hurtigt man mærker en effekt af mælkesyrebakterier, varierer fra person til person. Nogle oplever forbedringer i fordøjelsen efter få dage, mens det for andre kan tage et par uger.

Tarmfloraen er kompleks og forskere lærer stadig nye ting om den. Derfor kan det være svært at give et præcist svar på, hvor lang tid det tager at skabe balance. Mange vælger derfor at tage mælkesyrebakterier over en længere periode, fx 4–8 uger eller som et fast dagligt tilskud. Der findes ingen fast grænse for, hvor længe man må tage mælkesyrebakterier, og de kan sagtens bruges kontinuerligt, hvis man har gavn af dem.

Hvor mange mælkesyrebakterier skal man have?

I mange tilskud med mælkesyrebakterier, kan du se antallet af bakterier pr. dosis. Dette tal kan veksle mellem nogle millioner til flere milliarder, hvilket for de fleste er tilstrækkeligt til daglig brug. Dit behov varierer afhængigt af formål og produkt, men flere bakterier er ikke nødvendigvis lig med bedre effekt. Det vigtigste er, at produktet indeholder veldokumenterede bakteriestammer i en passende mængde.

Mange tilskud har også forskellige arter eller stammer af mælkesyrebakterier. Et af de mere kendte arter er bakterien Acidophilus, som blandt andet har givet navn til morgenmadsproduktet A38. Hvis du gerne vil have et tilskud med en bred vifte af forskellige arter, er Solaray Multidophilus 24 (60 kapsler), der har hele 24 forskellige slags mælkesyrebakterier, et oplagt valg.

Bestsellers med mælkesyrebakterier

Hvilke mælkesyrebakterier er bedst? Der findes et hav af forskellige kosttilskud med mælkesyrebakterier, og derfor kan det sommetider være svært at finde det rette. Vi har dog samlet nogle af de mest populære produkter, som vores mange kunder ofte vender tilbage til.

Populære helseserier med mælkesyrebakterier

Når du vælger mælkesyrebakterier, er kvalitet og sammensætning afgørende. Hos Helsebixen finder du flere populære helseserier, der er udviklet med fokus på fordøjelse, tarmflora og generel mavebalance. Blandt favoritterne finder du serier fra Biosym og Solaray, som begge er kendt for veldokumenterede bakteriestammer og høj kvalitet. Serierne henvender sig både til daglig brug og til perioder, hvor mave og fordøjelse har brug for ekstra støtte.

Kan man få for mange mælkesyrebakterier?

Det er som udgangspunkt svært at få for mange mælkesyrebakterier, da kroppen selv regulerer balancen i tarmen. I starten kan nogle dog opleve midlertidige reaktioner som oppustethed eller øget luft i maven, især hvis man begynder med et højt indtag. Disse symptomer er normalt forbigående og et tegn på, at tarmfloraen er ved at tilpasse sig. Hvis man oplever ubehag, kan det være en god idé at starte med en lavere dosis og gradvist øge den.

Fødevarer med mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier findes også naturligt i en række fødevarer.F.eks. er der mælkesyrebakterier i skyr. Fermenterede produkter som yoghurt, kefir, surkål og kimchi indeholder naturlige mælkesyrebakterier, som kan bidrage til tarmfloraen. Indholdet kan dog variere meget afhængigt af produkt og forarbejdning. For nogle er kosten tilstrækkelig, mens andre vælger at supplere med et kosttilskud for at sikre et mere stabilt og målrettet indtag af mælkesyrebakterier.

Er mælkesyrebakterier det samme som probiotika?

Mælkesyrebakterier og probiotika er to forskellige ord for samme ting.

Flere kan blive forvirrede om kosttilskud med navnet mælkesyrebakterier kan det samme som kosttilskud der er navngivet med probiotika.

Forskellen på probiotika og præbiotika

Præbiotika er kostfibre, som styrker probiotikas vækst. I nogle situationer ses præbiotika som "næring" eller "brændstof" for probiotika. Selvom probiotika er levende, er præbiotika ikke og det er den største forskel på de to. Præbiotika og probiotika arbejder sammen, idet præbiotika forstærker og fremmer probiotika. Læs meget mere om både præ- og probiotika, lige her >

Former for mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier fås i flere forskellige former, så både børn og voksne kan finde en løsning, der passer til deres behov. Mælkesyrebakterier i piller og tabletter er blandt de mest anvendte former og er nemme at dosere i hverdagen. Til børn og babyer findes der ofte dråber med mælkesyrebakterier, som er lette at give og kan blandes i væske eller mad. Mange vælger også D-dråber med mælkesyrebakterier, som kombinerer mælkesyrebakterier med D-vitamin og er særligt populære til både mælkesyrebakterier til baby og mælkesyrebakterier til børn. Valget af form afhænger primært af alder, præference og hvordan tilskuddet skal indtages.

Køb mælkesyrebakterier på Helsebixen

Hos Helsebixen finder du et af Danmarks bredeste udvalg af kosttilskud med mælkesyrebakterier.

Find favoritter fra brands som Pureviva, Udo’s Choice, Biosym og Solaray

Husk at du altid får gratis fragt og dag-til-dag levering når du handler hos os.

Følg os og få inspiration her