: Dag-til-dag levering | Vi sender pakker hver dag
DK's største udvalg
Optjen bonus på dit køb
Dag-til-dag levering
Gratis fragt ved alle beløb
Forårsudsalg: Spar op til 40% - Shop her

Canesten

Har du problemer med svamp i skeden, bakteriel vaginose eller fodsvamp, så er Canesten måske den løsning du har ventet på.

Læs mere om Canesten her >>

Canesten - Hvad er det?

Canesten er et effektivt behandlingsmiddel mod svamp i og omkring skeden, og kan samtidigt også anvendes mod svamp i huden, ved eksempelvis fodsvamp.

Hvordan virker Canesten?

Canesten er en creme eller tablet med det aktive stof clotrimazol. Dette stof går ind og angriber svampenes cellevæg, så de bliver helt nedbrudt.

Bemærk!

  • Der bør ikke anvendes tamponer, lave skylninger eller bruge sæddræbende midler samtidigt under behandling med Canesten vaginalcreme, eller vaginaltabletter.
  • Clotrimazol kan ødelægge latexmateriale, f.eks. i kondomer og pessarer. Sikkerheden ved disse præventionsformer kan derfor være nedsat i behandlingsperioden.
  • Hvis din partner også har symptomer på svamp, skal vedkommende også behandles.
  • Undgå vaginalt samleje i behandlingsperioden.

Skedesvamp

Skedesvamp er en infektion i underlivet, som oftest er forårsaget af gærsvampen Candida albicans. Svampen forekommer naturligt på huden, i munden, i maven og i skeden.

Skeden har en pH-værdi på 4.2 som er relativt sur, og det opretholdes af mælkesyrebakterier. Ved en pH-værdi på 4.2 er svampen meget fredelig.

Problemet er hvis pH-værdi øges, eller hvis dit immunforsvar er svækket. Dette kan gøre at svampen udviklet sig, og skaber gener.

Symptomer på skedesvamp

De mest normale symptomer ved skedesvampe er svie og kløe i og omkring skedeåbningen. Det opstår ofte inde i skeden, og breder sig til skedeåbningen.

Der kan opstå svie, rødme og hævelse af kønslæberne. Det kan også forekomme et lugtfit, hvidt, tykt og grynet udflåd.

Skedesvamp er ikke en kønssygdom, og 3 ud af 4 kvinder vil i løbet af deres liv opleve problemet, så det er helt normalt, og kræver blot den rette behandling.

Behandling af skedesvamp med Canesten

Canesten er et håndkøbslægemiddel, som er godkendt til behandling af underlivsscamp.

Canesten Vaginaltabletter + Creme indeholder en vagnial tablet med indføringshylster og en tube creme. Tablet føres op i skeden med indføringshylstret. Cremen anvendes rundt om skeden hvis, der er symptomer af skedesvamp der.

Behandlingen kræver kun en gang indførelse af vaginaltabletten, og symptomerne vil derefter forsvinde i løbet af 3-5 dage. Behandlingen med cremen bør forsætte i 1-2 uger er symptomerne er forsvundet, for at sikre mod en tilbagevendende infektion.

Læs altid indlægssedlen før brug, og konsulter altid med egen læge inden anvendelse.

Fodsvamp

Fodsvamp er en af de mest almindelige svampeinfektion, og det er noget som mange oplever i deres liv. Fodsvamp smitter let i eksempelvis fitnesscentret eller svømmehallen.

Svampeinfektionen opstår normalt mellem to tæer, men kan også sprede til til neglene, fodsålerne og på siderne af fødderne, hvis det ikke behandles.

Symptomer

  • Smårevner i huden og skældannelse.
  • Svie og kløe på det smittede område.
  • Kløende små blærer kan forekomme.
  • Kan sprede sig til tåneglene og farver dem gullige

Behandling af fodsvamp med Canesten

Behandling af fodsvamp foregår normalt med en creme. Den smøres på fødderne 1-2 gange dagligt i 1-2 uger. Husk altid at læse indægssedlen inden anvendelse, og konsulter altid med egen læge. Canesten Creme 1% (20 g) dræber infektioner i huden, som eksempelvis fodsvamp, ringorm og svamp på de ydre kønsorganer.

Information omkring anvendelse af Canesten

Canesten® (clotrimazol) kombinationspakning med 1 vaginaltablet og 20g creme. 1 vaginaltablet indeholder 500 mg clotrimazol og 1 g creme indeholder 10 mg/g clotrimazol. Virkning og anvendelse: Vulvitis og vaginitis forårsaget af clotrimazolfølsomme mikroorganismer hovedsagelig gærsvampe (Candida albicans).

Canesten kan bruges mod svampeinfektion i skeden og de ydre kønsorganer, der skyldes mikroorganismer, som Canesten virker på. Dosering (voksne og børn over 12 år): 1 dags behandling: Én vaginaltablet 500 mg anbringes dybt i skeden ved sengetid som engangsdosis.

Vaginaltabletten indføres ved hjælp af applikatoren i pakningen. Under graviditet bør vaginaltabletten indføres med fingrene og uden brug af applikator for at undgå at beskadige cervix. Af praktiske hensyn bør behandling undgås under menstruation.

Ved symptomer på huden omkring skedeåbningen (vulvitis) appliceres cremen 2-3 gange dagligt, direkte med fingrene på det inficerede område og der fortsættes i 1-2 uger. Da vagina og vulva som regel begge er angrebne, bør der foretages en kombineret behandling af begge områder.

Seksualpartner bør kun behandles, hvis der er symptomer (f.eks. kløe og rødme), og efter samråd med lægen. Hvis symptomerne varer ved i mere end 7 dage kontaktes lægen.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn under 12 år. Bør ikke anvendes til børn og unge kvinder under 15 år samt ej heller til postmenopausale kvinder eller ved gentagne betændelser inden for 2 måneder – uden tilsyn af læge.

Lægen kontaktes også ved feber (temperaturer over 38°C), smerter i den nedre del af maven, rygsmerter, ildelugtende udflåd, kvalme, blødning fra skeden og/eller samtidige smerter i skulderen.

Der må ikke bruges tamponer, intravaginal udskylning, sæddræbende midler eller andre produkter, der anvendes i skeden under behandling med Canesten. Undgå vaginalt samleje under behandling med Canesten, da infektion kan overføres til partneren, og sikkerheden af latexprodukter som kondom og pessar kan være nedsat.

Kontraindikationer: Canesten må ikke benyttes ved overfølsomhed over for clotrimazol eller nogle af hjælpestofferne. Brug af anden medicin: Rådfør med læge hvis du anvender immuno-suppressiv medicin.

Samtidig anvendelse af Canesten kan øge virkningen af disse stoffer, og din læge skal derfor følge din behandling. Graviditet: Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det ikke at anvende Canesten i det første trimester af graviditeten.

Hvis du anvender Canesten, mens du er gravid, må du ikke bruge applikatoren (indføringshylsteret). Indsæt derfor vaginaltabletten med fingrene. Det anbefales generelt at spørge din læge eller dit apotek til råds hvis du er gravid og tager medicin.

Amning: Canesten bør generelt ikke anvendes under amning. Bivirkninger: Ikke almindelige: Kløe, udslæt, stikkende/ brændende fornemmelse, irritation, ubehag/smerte. Sjældne: Allergiske reaktioner.

Hyppighed ikke kendt: Afskalning, rødme, blærer / ødem, mavesmerter, bækkensmerter, vaginalblødning. Pakninger: Kombinationspakning m. vaginaltablet 500 mg 1 stk. + creme 1% 20 g.

Produktresumeet er forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresume af 3. marts 2017. Læs oplysningerne i indlægssedlen og på emballagen før anvendelse.

Varen tilføjes til din kurv

cart-loader

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader