Solcreme til børn
Hos Helsebixen finder du et nøje udvalgt sortiment af skånsomme og effektive solcremer, gels og lotions til børn. Vælg den solfaktor, der passer bedst til dit barns hud, så I kan nyde en dag i solen og være godt beskyttede mod solens skadelige UV-stråler.
Alt du skal vide om solbeskyttelse til børn | Hvad er solcreme? | Læs Sundhedsstyrelsens anbefaling | Vælg den rette solfaktor
Alt du skal vide om solbeskyttelse til børn | Hvad er solcreme? | Læs Sundhedsstyrelsens anbefaling | Vælg den rette solfaktor
Gode tilbud
Filter
Tilbage
Brand
–
46 produkter fundet
Viser 46 ud af 46 produkter
Sortering
Alt du skal vide om solbeskyttelse til børn
Børn har ofte mere sart hud end voksne, blandt andet fordi deres hud er tyndere. Derfor er det ekstra vigtigt, at børn er godt beskyttet mod solen – huden er nemlig mere følsom i de tidlige år. For meget sol og for lidt beskyttelse kan føre til tidlige solskader, som i værste fald kan være permanente.Mange vælger at bruge den samme solcreme til deres barn, som de selv bruger. Det kan nogle gange fungere, men det er ikke altid en god idé – især ikke, hvis solcremen har en for lav solfaktor eller ikke er egnet til børns sarte hud.
Som forælder er det vigtigt at sørge for, at barnet bliver smurt grundigt ind i en solcreme, der passer til dets behov. En sikker dag i solen kræver både omtanke og respekt for solens styrke.
Solcreme – derfor er det vigtigt
Solcreme fås i forskellige former – for eksempel som creme, lotion, stick, gel og mere. Fælles for dem alle er, at de indeholder solfiltre, som beskytter huden ved at filtrere solens skadelige UVA- og UVB-stråler. En solcreme kan indeholde enten kemiske eller fysiske filtre, men typen af filter har ingen betydning for den faktiske beskyttelse.Solcreme til børn er ofte baseret på skånsomme ingredienser, der hjælper med at holde barnets hud hydreret under ophold i solen. Derudover er de typisk uden parfume og alkohol og udviklet med fokus på lang holdbarhed og effektiv vandfasthed – så beskyttelsen holder ofte også godt efter badning og leg.
Hvilken solfaktor (SPF) skal man vælge?
Solfaktor – også kendt som SPF eller Sun Protection Factor – er en måleenhed, der angiver, hvor stor en andel af solens stråling der bliver filtreret væk, når du bruger solcreme. Jo højere SPF, desto bedre beskyttelse får huden mod solens skadelige stråler.Sådan er man beskyttet
- SPF 15: beskytter mod ca. 93% UVB-stråling
- SPF 20: beskytter mod ca. 95% UVB-stråling
- SPF 30: beskytter mod ca. 97% UVB-stråling
- SPF 50: beskytter mod ca. 98% UVB-stråling
Hvornår skal man smøre barnet ind i solcreme?
Børn har brug for rigeligt med solcreme – uanset om de leger i haven herhjemme eller er med på ferie sydpå. Selv på overskyede dage kan UV-indekset komme over 3, og derfor er det vigtigt at beskytte barnets hud også på disse dage. Det anbefales at påføre solcreme cirka 20 minutter, før barnet går ud i solen – så får cremen tid til at trænge ordentligt ind i huden. En god tommelfingerregel er at smøre barnet ind to gange med 20 minutters mellemrum inden udendørs leg.Husk at genpåføre solcreme i løbet af dagen – især efter badning, leg med høj aktivitet eller hvis barnet er blevet tørret med et håndklæde. Selvom mange solcremer til børn er vandfaste og har lang holdbarhed, anbefales det at smøre ind flere gange dagligt for at sikre optimal beskyttelse.
Vær omhyggelig med at dække alle områder, der ikke er dækket af tøj – husk f.eks. ører, nakke, hænder og fødder. Det kan være en god idé at hjælpe barnet med at blive smurt på ryggen og andre områder, det ikke selv kan nå. Jo grundigere, desto bedre beskyttelse.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen anbefaler først og fremmest, at børn får sol, da det er den primære kilde til dannelsen af D-vitamin, som har betydning for optagelsen af kalk – vigtigt for knogleudviklingen i de tidlige år. Dog understreger de, at det er vigtigt at udvikle fornuftige solvaner og beskytte huden grundigt. De anbefaler, at man anvender solbeskyttelse, så snart UV-indekset er 3 eller højere.Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man anvender solcreme med mindst faktor 30 – eller SPF 30, som det også kaldes. Solcreme bør bruges på alle områder, der ikke er dækket af tøj. En god tommelfingerregel er: én god håndfuld solcreme til én krop.
| Sundhedsstyrelsens 3 solråd | |
|---|---|
| 1. | Undgå solen, når den står højest mellem kl. 12.00 og 15.00 |
| 2. | Dæk bar hud til med tøj – brug solhat, solbriller og lignende |
| 3. | Brug rigeligt med solcreme – altid mindst med solfaktor 30 (SPF 30) |
Hvilken solcreme skal mit barn anvende?
Det er altid individuelt, hvilken solcreme der passer bedst til et barn – for der er stor forskel på hudtyper. Nogle børn har meget sart hud, mens andre har mindre sensitiv hud. Hvis dit barn har sart hud, er det en rigtig god idé at vælge en solcreme uden parabener og andre ingredienser, som kan fremkalde eller forværre allergi. Derudover anbefaler vi altid, at man vælger en solcreme med høj solfaktor – gerne SPF 30 eller højere – for at sikre den bedst mulige beskyttelse. Husk, at de fleste solcremer til børn er udviklet med specifikt fokus på skånsomhed.5 populære solcremer til børn
- Derma Kids Sollotion SPF 30 (500 ml)
- P20 Riemann Sun Protection Kids SPF 50+ (200 ml)
- Carroten Dry Mist SPF 50 Kids Wet/Dry (200 ml)
- Nivea Kids Sensitive Protect & Play Sun Spray SPF 50+ (200 ml)
- Lille Kanin Solcreme SPF 30 (150 ml)