Dårlig ånde - 10 Tips

10 tips mod dårlig ånde

10 tips mod dårlig ånde

Døjer du med dårlig ånde? Langt de fleste mennesker har dårlig ånde af og til, men nogle har kroniske problemer og det kan være yderst generende for dig selv og dine omgivelser. Men hvad er det egentlig, hvorfor opstår lugten og hvordan slipper man af med den?

Hvad er dårlig ånde?

En ubehagelig og vedvarende lugt fra munden og svælget betegnes som dårlig ånde, og det kan være svært irriterende at døje med. Det er helt normalt at have dårlig ånde i perioder, men for nogle kan tilstanden være kronisk og gentagende. Problemet kan opstå af flere årsager og det er altid en god idé, at få identificeret de specifikke årsager af fagpersoner, såfremt man ønsker en effektiv kur. Det er ikke altid, at du selv er opmærksom på din ånde, og der findes næsten intet værre end, at blive orienteret af andre personer.

Hvordan opstår lugten?

Der er mange årsager til dårlig ånde. Tilstanden kan skyldes alt fra dårlig mundhygiejne til sygdomme i mundhulen og svælget. Nedenfor kan du blive klogere på de hyppigste årsager til lugten.

  • Tandkødsbetændelse
    Betændelse i tandkødet opstår gennem længerevarende misligeholdelse af tandkødet og er en hyppig årsag til lugt fra mundhulen.

  • Dårlig mundhygiejne
    Mundhygiejne har betydning for din ånde, det betyder at mangel på vedligeholdelse af tænder, tandkød og tunge kan være en årsag til vedvarende lugt.

  • Sult og tørst
    Når du er sulten og tørstig dannes der mindre spyt, hvilket mindsker beskyttelsen mod snavs og mikroorganismer og det er en velkendt årsag.

  • Vejrtrækning gennem munden 
    Hvis du trækker vejret gennem munden øges risikoen for at udtørre mundhulen, hvilket reducerer beskyttelsen mod mikroorganismer.

  • Diabetes (sukkersyge)
    Personer der lider af diabetes har ekstra høj risiko for åndeproblemer.

  • Kost med stærke smage
    Spiser du hvidløg, løg, fisk og anden kost, som har en meget markant smag, kan det forårsage vedvarende lugte.

HUSK den gode mundhygiejne

Sunde tænder og et velholdt tandkød kan afhjælpe og mindske risikoen for dårlig ånde. Bakterier i mundhulen er nemlig en hyppig årsag til fremkaldelse af lugte. Derfor er det vigtigt at holde sine tænder rene og rengøre dem dagligt. Det kræver at man børster tænder minimum 2 gange dagligt og anvender tandtråd. Ydermere kan man gøre brug af mundskyl, som hjælper til at bekæmpe bakterier. Hos Helsebixen anbefaler vi tandplejeprodukter fra GUM, Jordan og Colgate.

Vælg en skånsom tandbørste

Det er vigtigt at finde en tandbørste, som er skånsom for dit tandkød og dine tænder. Børster man med en tandbørste der er for hård, kan det skade tandkødet og i værste tilfælde forårsage tilbagetrukket tandkød, som øger risikoen for paradentose, der både er farligt for tandsundheden og kan forårsage dårlig ånde. Vælg en børste med bløde strå.

Vælg en naturlig tandpasta

En god og naturlig tandpasta er essentiel for sunde tænder og velholdt tandkød. Undgå kemisk producerede tandpasta, da de kan indeholde tilsætningsstoffer, der kan medvirke til dårlig ånde. Find et hav af naturlige og nøje udvalgte tandpasta nedenfor.

Benyt mundskyl af og til

Det kan være en yderst god idé, at gøre brug af mundskyl fra tid til anden. En god og naturlig mundskyl kan mindske risikoen for dårlig ånde. Se favoritterne nedenfor.

Zink – mineralet mod dårlig ånde

Zink er et vigtigt mineral, der har betydning for immunforsvaret, knogledannelsen, den kognitive funktion og sågar din ånde. Undersøgelser viser, at Zink har en effektiv virkning mod dårlig ånde, da mineralet påvirker svovlbrinteforbindelser i mundhulen. Find dit kosttilskud med Zink eller prøv en Zink-tablet.

10 tips mod dårlig ånde

Der findes mange gode råd mod dårlig ånde, men her er vores 10 anbefalinger, til dig der ønsker en hverdag uden dårlig ånde.

1. Børst tænder min. 2 gange dagligt.

2. Brug tandtråd ved hver tandbørstning og gerne sporadisk i løbet af dagen. 

3. Spis ofte og gør brug af snacks imellem store måltider.

4. Brug en tungeskraber om morgenen – helst før eller under tandbørstning.

5. Spis morgenmad hver dag! 

6. Gå udenom stærkt krydret mad og fødevarer med markante smage.

7. Gå regelmæssigt til tandlæge og efterspørg en grundig tandrensning.

8. Tyg tyggegummi eller sug på en mintpastil når dårlig ånde opstår.

9. Sørg for at din krop ikke er i underskud af mineralet Zink. 

10. Få tjekket af din læge, om du lider af en sygdom, der kan øge risikoen for åndeproblemer.

Brug for vejledning?

Hos Helsebixen stræber vi efter at levere den bedste service. Derfor er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du brænder inde med spørgsmål og har brug for rådgivning. Du kan kontakte vores kundeservice, lige her >>

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen