Har du svært ved at falde i søvn? Kommer du ikke ned i den dybe søvn? Ligger du og vender og drejer dig, fordi du ikke kan sove? Du er ikke den eneste. Der er mange, der kæmper med at få en god nats søvn uden at man vågner en hel masse gange eller ikke føler sig udhvilet næste morgen, fordi man ikke er kommet helt ned i den dybe søvn.

Hvor meget søvn er nødvendigt?

Søvn er en nødvendighed for alle levende væsener, da søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning. Mangel på søvn kan blandt andet påvirke indlæringen, immunforsvaret og hukommelsen, men hvor meget søvn har man så egentlig brug for?

Generelt siger man, at hvis du føler dig udhvilet og ikke er søvnig om dagen, så har du fået tilstrækkeligt med søvn. Hvor meget søvn man har brug for er meget individuelt. Alderen har dog også lidt at sige i forhold til søvnbehovet. Små børn har et stort søvnbehov og har derfor brug for meget søvn. Efterhånden som man bliver ældre falder søvnbehovet og man siger, at efter 25-30 års alderen er søvnbehovet forholdsvis konstant. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er ca. 7½ time. Dette variere dog meget fra person til person. Det er ikke optimalt at du udvikler søvnmangel i løbet af ugen og så “sover ud” i weekenden, da man bør sove regelmæssigt hver nat.

De 5 søvnstadier

Når du sover ændre hjerneaktiviteten sig en hel del, og i følge søvneksperter er der her tale om forskellige søvnstadier. Der er i alt fem søvn stadier, hvor de første fire kaldes for non-REMsøvn.

De fire første søvnstadier:

• Stadium 1: døs
• Stadium 2: let søvn
• Stadium 3 og 4 (også kaldet N3): Dyb søvn eller slow-wave-søvn

Den dybe del af søvnen bliver kaldt for deltasøvn, og bliver regnet som værende vigtig for at kunne fungere godt den næste dag. Deltasøvnen har vi mest af tidligt på natten.

Den femte søvnfase, som bliver kaldt for REM-fasen (Rapid Eye Movement), begynder efter ca. halvanden times søvn. I REM-fasen er hjernebølgerne næsten som når man er vågen, men alle musklerne i kroppen er fuldstændig afslappet. Derudover er der hurtige øjenbevægelser i dette søvnstadie. REM-søvnen har en vigtig betydning for hjernens opbygning, hukommelse og indlæring.
Når man drømmer er det oftest i REM-fasen, men man kan også sagtens drømme i de andre søvnfaser.

Sundhed og søvnbehov

Vi ved i dag en hel del om søvnen og dens betydning for kroppen. Som tidligere nævnt er søvn vigtig for hjernens opbygning, varetagelse af mental funktion, energiopbygningen og nedsættelse af energibehovet. Flere undersøgelser viser, at nedsat søvn (længden) og søvnkvalitet, har negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Børn der sover for lidt kan være mere irritable, mindre opmærksomme og indlæringen kan blive forringet. Flere undersøgelser har vist, at børnenes helbredstilstand kan blive ringere og der kan være en tilbøjelighed til overvægt, hvis de sover for lidt.

Hos voksne der sover for lidt, gælder stort det samme som hos børn. Den nedsatte søvn kan også have indflydelse på sikkerheds betonet arbejde. Flere undersøgelser har vist, at søvnforstyrrelser og nedsættelse af den totale søvntid, øger risikoen for en række sygdomme.

Søvnkvaliteten kan blive forringet af følgende livsstilsfaktorer:

• Rygning
• Stressende livsstil
• Uregelmæssige søvntider
• Indtagelse af alkohol – især sent om aftenen
• Nedsat/lidt motion

Hvad skyldes søvnbesvær?

Når vi siger, at vi har sovet dårligt dækker det over vidt forskellige ting. Derfor arbejder søvnforskere med 2 forskellige former for søvnbesvær:

• Insomni: Når du ikke kan sove, enten ved at du ikke kan falde i søvn eller ved at du vågner tidligt eller mange gange i løbet af natten.
• Hypersomni: når man sover for meget – hvis du efter mange timers søvn om natten stadig ikke føler dig udhvilet og derfor nemt falder i søvn i løbet af dagen.

Insomni kan både være akut/kort periode og kronisk/langvarig (mere end 2-4 uger). Akut insomni skyldes oftest, at man er stresset af den ene eller anden grund, eller man bekymre/tænker meget over sit liv. Det kan også skyldes krise situationer, tristhed og sorg.

Hypersomni kan skyldes flere forskellige sygdomme. De vigtigste her er blodmangel, hjertesygdomme, lungesygdomme og kræft. Psykiske sygdomme kan også give hypersomni.

Vi anbefaler, at du kontakter din læge, hvis du har spørgsmål vedrørende søvnbesvær.

Selvom det kan være irriterende at vågne om natter, er det ikke meningen, at vi skal sove hele natten uden at vågne en eneste gang. Det er en fysiologisk nødvendighed, at vi har et vækkesystem, der sikre at vi også er opmærksomme på, om der sker noget vi skal tage os af om natten – eksempelvis børn der græder, huset brænder osv.

8 råd til dig med søvnbesvær

• Undgå at tage problemer/bekymringer med i seng
• Kig ikke på uret, hvis du vågner om natten
• Lad være med at indtage et stort måltid lige inden sengetid
• Undgå at være sulten, når du går i seng
• Det er godt at dyrke motion og det styrker søvnen, men undgå motionen de sidste timer inden du skal sove
• Brug soveværelset til at sove i – ikke til arbejde
• Gå i seng samme tid hver aften og stå op samme tid hver morgen – også selvom du ikke behøver det og dynen måske frister mere
• Sørg for at der er ro, mørke og en moderat temperatur i soveværelset