Rødkløver

Hjælp mod hedeture i overgangsalderen

Hjælp mod hedeture i overgangsalderen

Der har den seneste tid været rigtig stor fokus på hedeture i overgangsalderen og hvilke behandlinger og forholdsregler du kan tage i brug. Hormonbehandling har tidligere været det som de fleste læger har sværget til, men på det seneste har naturmidler som rødkløver også fået positiv opmærksomhed.

Du kan blive lidt klogere på emnet i dette blogindlæg og se hvad du kan gøre for at undgå hedeture.

Rødkløver som alternativbehandling?

Som tidligere nævnt har hedeture været et populært emne den seneste tid. I denne forbindelse har rødkløver ekstrakt også været flittigt nævnt.

Senest har Sundhedsmagasinet på DR1 taget emnet op og testet rødkløver mod hormonbehandling.

Indtil videre har hormonbehandling nemlig været den eneste offentlige behandlingsform. Sundhedsmagasinet satte sig for at teste de to.
Testen gik i al sin enkelthed ud på at to kvinder, som hver især var plaget af hedeture og de gener der følger med, skulle behandles – den ene med hormonbehandlingen og den anden med rødkløver.

Resultatet af eksperimentet: Begge kvinders symptomer blev mindsket. Så begge behandlinger viste sig i dette tilfælde at være lige effektive. Dog med den fordel at rødkløver ikke har nogle nævneværdige bivirkninger.

 
Det er vigtigt at nævne rødkløver endnu ikke har en videnskabeligt bevist effekt, men der har været mange positive meldinger omkring rødkløver mod netop hedeture. Eksperimentet fra Sundhedsmagasinet var blot et enkelt eksempel, men det tegner lyst for rødkløver og der vil helt sikkert blive forsket langt mere i dette i fremtiden.

OBS: Vi vil på det kraftigste anbefale at rådføre dig med egen læge før det tages i brug. Selvom der ikke er nævneværdige bivirkninger, så er det altid ham der kender netop din situation bedst.

Bivirkninger ved rødkløver

Svaret blev lidt afsløret lige ovenfor. Der er nemlig ikke de store bivirkninger forbundet med rødkløver. Det er et 100% naturligt produkt.
De generelle forholdsregler er dog at kvinder med en historie for brystkræft, samt gravide og ammende bør undgå rødkløver.

Indtil videre er der ikke videnskabelig dokumentation for, at andet end almindelig hormonbehandling har en effekt. Men hvis folk synes, at de mærker en god effekt, så er det jo fint.
Ditte Trolle – Speciallæge

Kilde: DR1

Sådan kan du skærme dig mod hedeture

Udover de ovennævnte behandlingsmetoder findes der også nogle gode forholdsregler du kan tage for at begrænse hedeturene. Nedenstående er alle 3 ting som ofte opleves at fremprovokere hedeture.

  • Kaffe
  • Alkohol
  • Stærkt krydret mad (f.eks. chili)

Derudover kan stress også være en medvirkende faktor. Så det kan være en god idé at kigge på disse symptomer først.

Har du selv erfaringer med hedeture og hvad er dine bedste råd?

Hjælp andre og vind!

Månedens kommentar vinder 500 gram chia frø

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen