Dagcreme Vs Natcreme

Hvorfor skal jeg bruge dagcreme og natcreme?

Hvorfor skal jeg bruge dagcreme og natcreme?

De fleste ved, at der både findes dagcreme og natcreme, men hvad er forskellen egentlig og vigtigere: kan man nøjes med dagcreme eller omvendt? I dette indlæg, kommer vi nærmere ind på, hvad forskellen er og belyser de vigtigste ting, man skal have in mente, når man kigger på cremer.

Hvad er forskellen på dagcreme og natcreme?

En dagcreme er udviklet med henblik på at beskytte din hud fra alt det, den udsættes for i løbet af dagen. Det kan blandt andet være vinterens kulde, sommerens varme, forurening, tør luft og meget mere. Desuden er den oftest lettere og hurtigere absorberende, så den ikke tilstopper porerne.

”Selvom behandlingen af dag- og natcreme er den samme, er det en bred misforståelse, at man kan bruge dagcreme om natten eller undlade den fuldstændig. Dét skal vi have lavet om på.”

Én ting som er værd at bruge tid på, er at finde en dagcreme, der indeholder solbeskyttelse. Solen er en af de største årsager til hudproblemer, og den er skadende på selv en grå regnvejrsdag, hvorfor det er vigtigt at være solbeskyttet året rundt!

Genopbygning af huden

I modsætning til dagcreme, mener mange, at en natcreme er et must, da huden bruger kræfter på at genopbygge sig selv samt cellefornyelsen og stofskiftet forøges. Typisk vil natcreme som udgangspunkt også være federe, end en dagcreme, da huden bedre kan tolerere fedme, når vi sover. Desuden vil huden kunne trække cremen endnu længere og dybere ned i huden, fordi den arbejder på højtryk under søvnen.

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem dagcreme og natcreme?

  • Dagcreme indeholder ofte solfaktor, som skal vaskes af ved sengetid, da huden skal have en pause – ligesom med make up.
  • Natcreme har ofte højere koncentration af aktive ingredienser
  • Natcreme er ofte federe end dagcreme

Er der stor forskel på kvalitet samt indhold?

Generelt kan man sige, at både dag- og natcreme er til for at tilføre huden den fugt, som den har brug for. Dog kan der variere meget i kvaliteten, især med de ingredienser, der kan findes i de forskellige cremer. For eksempel findes kollagen i flere cremer, da det har anti-age effekt og kan bidrage til at reducere rynker i ansigtet.

Cremerne kan også differentiere sig på deres duft og tilsætning af parfume. Det har dog oftest ingen virkning eller effekt, men kan derimod være hårdt for sensitiv hud og kan give allergigener.

Vigtigt er at spørge dig selv om, hvilken hudtype, du har og hvilket behov, du skal dække. Er din hud tør eller fedet? Er den særligt sensitiv eller intolerant? Så er det nogle bestemte cremer, som du skal kigge efter.

 Læs mere her for at finde ud af netop din hudtype >>

I takt med alderen vil huden miste sin elasticitet og fylde, da kollagenniveauet reduceres

Konklusion: behøves begge cremer?

Dagcreme og natcreme

Selvom behandlingen af cremerne er ens, kan formålet med de forskellige cremer være vidt forskellige og bidrager til hver deres behov. Så svaret er ja, hvis man ønsker at pleje sin hud mest optimalt. Dog skal man huske på, at alle bærer på forskellige hudtyper, som har hver sit behov.

Jo bedre du kender din hud og dens behov, desto mere effektiv kan den rette dag- eller natcreme virke. Derfor er tiden givet godt ud, hvis du vil passe på din hud bedst muligt. Det er trods alt huden, der er det første beskyttende lag på vores krop. Desuden er huden faktisk også det største organ på kroppen, så der er ingen undskyldninger for ikke at passe på den!

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen