Stofskifte

Normalt stofskifte? Alt om højt & lavt Stofskifte

Normalt stofskifte? Alt om højt & lavt Stofskifte

Hvad vil det sige at have et normalt stofskifte? Og hvordan kan jeg mærke om mit stofskifte er for højt eller for lavt? Det er bare 2 spørgsmål ud af de mange spørgsmål vi besvarer i dette indlæg. Vi har kigget nærmere på hvad et stofskifte i virkeligheden er, og hvilken funktion og effekt det har på din krop.

Hvad er et stofskifte?

Stofskifte

Stofskifte er en betegnelse for alle livsopretholdende kemiske reaktioner der sker i dine celler, herunder din fordøjelse, transporten af kemiske stoffer og forbindelser i og mellem cellerne. Stofskifte bliver også kaldt metabolisme, og det omfatter din krops evne til at nedbryde fødens molekyler til energi eller byggesten. Et normalt stofskifte vil altså sørge for at du optager de vigtige vitaminer og mineraler fra din føde.

Man siger at stofskiftet er den hastighed, som kroppens “motor” kører med.

En for lav hastigheden vil bidrage til en masse energi i overskud og kroppen opbygger depoter, da motoren ikke kan følge med. Er hastigheden i stedet for stor, vil der opstå et underskud på energi, og der vil blive tæret på kroppens depoter.

Hvordan fungerer dit stofskifte?

Stofskifte motor

Dit stofskiftet arbejder altid, der er hele tiden gang i motoren. Dit stofskifte fungerer, som det skal, når det hverken er for højt eller for lavt, og når kroppen på en naturlig måde indstiller sig i forhold til dit daglige indtag. Når du indtager et måltid vil dit stofskifte altså udnytte den energi måltidet tilfører, og samtidig hjælpe dig med at optage gode næringsstoffer og vitaminer.

Det handler altså om, at optage og udnytte de aktive stoffer i den mad og den væske, som du indtager. På den måde bliver alle organer og væv i kroppen både næret og ernæret i forhold til de behov, de har. Denne balance bidrager samtidig til dit mentale velvære, da dit energiniveau vil være stabilt gennem hele dagen.

For højt stofskifte

Et for højt stofskifte skyldes for det meste, at der produceres for meget hormon i skjoldbruskkirtlen. Denne overproduktion får alle kroppens funktioner til at foregå hurtigere. Oftest vil personer med et for højt stofskifte have en for stor skjoldbruskkirtel (struma). Tilstanden kaldes også thyreotoksikose, hyperthyreose eller hyperthyreoidisme.

Symptomer på et for højt stofskifte

Der findes en lang række symptomer der kan tyde på at man lider af et for højt stofskifte. Dog kan disse symptomer også skyldes en række andre ting. Vi har samlet de hyppigste nedenunder:

  • Nervøsitet & uro i kroppen
  • Hjertebanken
  • Rysten på hænderne
  • Træthed
  • Søvnløshed
  • Dobbeltsyn
  • Vægttab trods stor appetit
  • Koncentrationsbesvær

For lavt stofskifte

Et lavt stofskifte skyldes, at mængden af stofskiftehormonet thyroxin i blodet er for lavt, og kroppen kan derfor ikke optage de gode næringsstoffer og omsætte dem til energi. Derfor vil kroppen prøve at finde og tappe energi andre steder i din krop, og den vil derfor komme på overarbejde.

Symptomer på et for lavt stofskifte

Der er en række symptomer på lavt stofskifte, der viser, hvor svært din krop har ved at følge med. For lavt stofskifte påvirker alle organer i kroppen, så der kan opstå symptomer fra alle organsystemer hjerne, hjerte, tarmsystemet, muskler osv. Dog kan disse symptomer også skyldes andre lidelser, vi har samlet de mest hyppige her:

  • Træthed
  • Nedsat appetit
  • Vægtøgning
  • Langsom puls
  • Væskeophobning i kroppen
  • Forstoppelse
  • Langsomme bevægelser og tale
  • Hæs og dyb stemme
  • Tyndere hår
  • Svimmelhed

Søg altid læge

Har du en mistanke om at du kan lide af enten for højt eller for lavt blodtryk skal du altid søge læge. Diagnosen stilles ved at lægen måler mængden af stofskiftehormonet thyroxin (T4) og mængden af det Thyreoidea Stimulerende Hormon (TSH) i blodet. Ved for lavt stofskifte vil mængden af thyroxin (T4) og i svære tilfælde også trijodthyronin (T3) være nedsat i varierende grad, mens mængden af TSH vil være forhøjet. Ved for højt stofskifte vil koncentrationen af TSH være unormalt lav, mens koncentrationen af det ene eller begge stofskiftehormoner vil være forhøjet. Derudover vil lægen også tjekke din hals ved for højt stofskifte, da mange med højt stofskifte også lider af struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen).

Selvom du ikke lider af enten for højt eller for lavt stofskifte, kan din forbrænding godt være dårlig, da man sagtens kan have en dårlig forbrænding uden at lide af en stofskiftesygdom.

Stofskifte & forbrænding

Forbrænding henviser til kroppens stofskifte, kroppens nedbrydning og udnyttelse af fødevarer, samt den energi kroppen skal bruge til at være fysisk aktiv. Har du en lav forbrænding vil din krop have langsommere ved at omsætte den energi du får fra din kost, og du vil oftest tage hurtigere på, hvis du spiser store mængder mad.

Har du derimod en høj forbrænding, er din krop god til at omsætte energi, og du vil typisk ikke tage på selvom du spiser store mængder mad, og ikke dyrker alverdens motion.

4 råd til at få gang i forbrændingen

Stofskifte motion

Når det kommer til dit stofskifte er der mange faktorer der kan spille ind, og som kan påvirke dit stofskifte på en dårlig måde. Det handler om balance, og så handler det oftest om vaner. Spiser du usundt, stiger dit blodsukker, og det kan hæmme en god forbrænding. Nedenunder har vi samlet 4 gode råd til at vedligeholde en normal forbrænding.

1. Undgå stress

Stresshormonet kortisol hæmmer stofskiftet og din forbrænding, så når du har for meget stress i dit liv – fysisk eller følelsesmæssigt – så går dit stofskifte i stå. Mange oplever da også, at de tager på i vægt i de perioder, hvor de er meget stressede

2. Motion

Motion stimulerer stofskiftet, stabiliserer blodsukkeret, afstresser kroppen og giver dig en god søvn. Derfor handler det om at finde den form for motion, som passer dig bedst, så du har lyst til at dyrke motion flere gange om ugen

3. Spis 5 måltider

Når det kommer til din kost, er det især vigtigt, at du holder dit blodsukker stabilt, og det gør du bedst ved at spise fem mindre måltider om dagen i stedet for tre store.

4. Spis dig til en bedre forbrænding

Stærke krydderier som chili og sennep kan du med fordel tilsætte maden, hvis du gerne vil øge forbrændingen. Nyd begge dele regelmæssigt for at opnå en effekt. Drik gerne te & kaffe, dog ikke på samme tid. Bioaktive stoffer i den grønne te menes at have en positiv effekt på stofskiftet, mens koffein i kaffen skulle kunne øge forbrændingen. Dog er dette ikke videnskabeligt bevist, men det er da værd at prøve.

Hvilke vitaminer kan bidrage til et normalt fungerende stofskifte

Jern
Jern er et mineral der er meget vigtig for kroppen. Det bidrager til en normal transport af ilt i kroppen, og en normal funktion af energistofskiftet. Den ønskede effekt opnåes ved et indtag på 14 mg om dagen.

Zink
Der findes store mængder zink i din krop. De udgør blandt andet en væsentlig del af de enzymer som omsætter kulhydrater og proteiner til næring for kroppen. Den ønskede effekt opnåes ved et dagligt indtag på 10 mg om dagen.

Magnesium
Magnesium er en helt naturlig del af vores kroppe. Den gennemsnitlige persons krop indeholder ca. 25-30 gram, og magnesium spiller en vigtig rolle i mange af kroppens funktioner. Specielt for dit stofskifte og nervesystem, da magnesium hjælper kroppen med at omsætte energien og opretholder den normale funktion af disse. Den ønskede effekt opnåes ved et dagligt indtag på 800 mikrogram om dagen.

Læs også: Alt om Magnesium

B-vitaminer
Når det kommer til dit stofskifte er især B-vitaminer vigtige, og ud af de 8 forskellige B vitaminer der findes, bidrager B1, B3, B5 & B12 til opretholdelsen af et normalt stofskifte. Anbefalede daglige dosis af B-vitamin er forskellig for hvert vitamin, læs mere nedenunder via linket:

Læs også: B-Vitamin fra A-Z

Stort udvalg af B vitaminer

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen