Verdens Bedste Rødkålssalat

Verdens bedste rødkålssalat – i flere variationer

Verdens bedste rødkålssalat – i flere variationer

En helt klassisk julemiddag kan godt blive lidt tung i det. Derfor plejer jeg altid at tilføje lidt friskhed i form af en salat. Du kan erstatte den varme rødkål med denne salat eller bytte rødkål ud med grønkål og servere begge ting. I dette tilfælde tager vi udgangspunkt i en rødkålssalat.

Tip til variation: Som du kan se i opskriften kan du bruge alt fra rødkål, grønkål og rød spidskål. Udtrykket ændrer sig en smule alt efter hvad du vælger. Du kan også sagtens erstatte æble med pære eller appelsin med granatæble.

Ekstra lækkert: Du kan også i stedet for at lave en dressing glasere valnødderne i lidt smør og honning. Når du både har de glaserede valnødder og appelsinperlerne, så er der ikke behov for dressing :-)

Ingredienser

  • 1 rødkål eller 1 rødt spidskål – du kan faktisk også bruge grønkål
  • 2 æbler
  • 1 appelsin
  • En god håndfuld valnødder
  • 1 spsk kirsebæreddike (andet kan også bruges)
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk god olie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at snitte kålen helt fint – jo tyndere, jo bedre. Hvis du får snittet kålen helt fint, så får den et mere elegant udtryk – også i munden. Rødkål og grønkål kan nemlig godt være lidt groft i det.
  2. Snit æblerne i nogle mundrette skiver eller terninger.
  3. Frigør appelsinen fra sin skal og del den ud i både. Når du har bådene skærer du dem over på midten og begynder nænsomt at pille de små appelsin-perler ud. Det er lidt et pille-arbejde, men bestemt besværet værd.
  4. Knus valnødderne eller glaser dem i 2 spsk. honning og 1 spsk. smør
  5. Bland olie, honning, eddike, salt og peber og rør det sammen til en dressing.
  6. Lige inden servering vendes det hele sammen og serveres straks
  7. Mums! Og velbekomme :-)

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen