Proteinkugler Overtrukket Med Chokolade

Sunde proteinkugler overtrukket med chokolade

Sunde proteinkugler overtrukket med chokolade

Her er opskriften på en sund og anderledes proteinbar, nemlig med butternutsquash og i en rund form. De er perfekte til den lille sult, eller som et mellemmåltid. Brug dem til aftenskaffen, eller spis dem i stedet for slik.

Ingredienser

  • 350 gram butternutsquash
  • 1 dl. mandelmælk
  • 35 gram kokosfibermel
  • 60 gram proteinpulver, neutral smag eller med vanilje
  • 1 spsk. chiafrø
  • Evt. Sukrin og vaniljepulver
  • Evt. mørk chokolade ca. 75 gram.

Sådan gør du

  1. Butternutsquash skæres i tynde skiver og bages i ovnen på 200 grader i ca. 40-50 minutter, til at de er møre.
  2. Blend herefter squash med mandelmælk.
  3. Tilsæt under omrøring kokosfibermel, proteinpulver og chiafrø.
  4. Hvis man ønsker en meget sødlig smag eller hvis man har brugt neutral proteinpulver, kom da Sukrin i og evt. vaniljepulver.
  5. Form dejen til små kugler og bag dem i ovnen ved 175 grader i 20-30 minutter. De skal være nok indeni, så prik dem evt. med en pind og se om dejen hænger ved.
  6. Når de er kølet lidt ned, vendes de evt. i mørk chokolade. Chokoladen kan varmes i et vandbad eller i mikrobølgeovnen.
  7. Opbevar kuglerne i køleskabet, så holder de sig bedst.

 

OM
recipe image
Opskriftsnavn
Sunde proteinkugler overtrukket med chokolade
Udgivet
Tid i alt

Tina Bonde

Mine opskrifter er baseret på sunde råvarer, og indeholder færre kulhydrater end det man får i en almindelig hverdagskost. Der er skruet op for protein og fiberindholdet. Opskrifterne er gode alternativer til almindelig hverdagsmad, og de er lette at tilberede. Jeg elsker at anvende grøntsager og frugt i mine retter, da det er vigtigt at man får 600 gram frugt og grønt dagligt. Jeg laver også opskrifter med et lavt kalorie indhold, så hvis man ønsker at spare lidt på kalorierne i hverdagen kan man med stor fordel anvende disse opskrifter. Nødder er sundt fedt, så disse bruger jeg også i nogle af mine opskrifter. Hvis man er allergisk overfor gluten, så kig også i opskrifterne, jeg er sikker på at der er nogle for dig!