Beauty Oil Fra New Nordic

Beauty Oil – Smuk hud indefra med New Nordic

Beauty Oil – Smuk hud indefra med New Nordic

Siden barnsben har vi lært at smøre os ind i creme, for at passe ekstra godt på vores hud. Men uden den rette pleje indefra, er den ydre pleje faktisk ikke meget værd.

En god hudpleje handler altså ikke kun om hvad du smører på din hud, men i lige så stor grad om indre pleje og hvad vi indtager. Du kan blive klogere på hvorfor olie er så god til huden, og blive klogere på Beauty Oil fra New Nordic.

Opbyg din hud indefra med olie

New Nordic’s Beauty Oil er en unik sammensætning af økologiske olier til at pleje huden indefra. Olien hjælper med at bevare hudens smukke udseende, og er en særlig sammensætning af essentielle næringsstoffer og fedtsyrer fra chiafrø, kæmpenatlysblomst, argan, hørfrø og sort kommen.

Derfor er essentielle fedtsyrer vigtige for din hud:

Essentielle fedtsyrer er altafgørende når det kommer til en sund krop, og er en utrolig vigtig ressource for kroppen, som den ikke selv er i stand til at producere.

Omega 3 og omega 6 går under kategorien essentielle fedtsyrer, og har især en indvirkning på det hudlag der bevarer fugten, blødheden og elasticiteten. Det er også disse fedtsyrer der skaber en beskyttende barriere mod fremmede organismer og bakterier.

Får du nok omega 3 & 6?

Kroppens normale optag af essentielle fedtsyrer falder i takt med alderen, hvilket giver en mindre gennemfugtet og glat hud. Karakteristisk for aldrende hud er altså netop tør hud, og fine linjer, da kroppen ikke optager fedtsyrerne lige så effektivt som før. Det er her Omega 3 og 6 kan gøre en stor forskel, og være med til at mindske fine linjer og tørhed.

For at du sikrer dig den rette mængde omega 3 og 6, kan det være en god ide at tage tilskud med de essentielle olier. Gerne jo højere indtag, jo ældre du er.

Essentielle fedtsyrer i Beauty Oil fra New Nordic:

Beauty olien fra New Nordic er sammensat af forskellige slags planteolier, der hver især er kilder til de vigtige essentielle fedtsyrer omega 3 og 6. Du kan læse præcis hvor meget omega 3 og 6 Beauty olien indeholder nedenunder.

Beauty Oil

Indhold pr. 10 ml (Beauty Oil):

Chiafrøolie: 800 mg
Kæmpenatlysolie: 2800 mg
Arganolie: 440 mg
Hørfrøolie: 4400 mg
Sort kommenolie: 630 mg
Rosmarin ekstrakt: 10 mg
Omega-3 / ALA: 3,0 g

– Heraf:
Omega-6: 3,4 g
Omega-9:1,4 g

Vegetabilsk omega 3 fedtsyre hedder ALA, og findes eksempelvis i chiafrø, hørfrø og planteolier. Animalsk omega 3 fedtsyre går under navnene EPA & DHA.

Fordele ved de forskellige olier:

Hørfrøolie: indeholder en stor mængde alfalinolensyre (ALA). Hvert frø indeholder cirka 40% olie, hvor omkring 55-65% af fedtet i olien består af alfalinolensyre (ALA). Kroppen omdanner selv alfalinolensyre til eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), som er de omega 3 fedtsyrer der findes i fiskeolie. Hørfrøolien er altså derfor med til at vedligeholde en normal og sund hud.

Chiafrøolie: bliver udvundet af de populære chiafrø, og frøene indeholder cirka 20 gram alfalinolensyre pr. 100 gram. Grundet dets høje indhold af essentielle fedtsyrer bruges olien derfor også oftest som erstatning for fiskeolie. Chiaolien er med til at støtte en sund og gennemfugtet hud.

Kæmpenatlysolie: er en af de mest koncentrerede kilder til gamma linolsyre (GLA), som er en essentiel slags omega 6 fedtsyre, der kan virke anti-inflammatorisk og spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af en sund hud. Den virker også både blødgørende og beroligende på sensitiv hud.

Arganolie: bliver anvendt i både hud- og hårpleje, og er især god til tør og skadet hud. Olien virker blødgørende, og har en anti-aging effekt grundet sit indhold af E-vitamin. Derudover indeholder olien også 36,8% alfalinolensyre (ALA).

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen