IMG 3209

Lowcarb chokolademousse-kage

Lowcarb chokolademousse-kage

Sommerinspireret sukkerfri chokoladekage med chokolademousse og jordbær. Perfekt som dessert til de varme og lyse sommerdage og aftner, eller hvis man bare er lidt lækkersulten. Kagen er beregnet til ca.8 personer, og indeholder kun ca.185 kcal per stykke.

Ingredienser

  • 10 friske dadler
  • 2 1/2 spsk. neutral skyr
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 dl. havregryn
  • 3 æggehvider
  • 2 æggeblommer
  • 3 spsk æblemos (æblestykker kogt i vand med kanel, hurtigt og nemt)
  • 1 pose chokolademousse fra ISIS
  • 2,5 dl. mælk

Sådan gør du

  1. Blend havregryn, dadler, skyr, bagepulver, vaniljepulver, kakaopulver, æggeblommer og æblemos i en blender.
  2. Pisk æggehviderne luftige
  3. Rør forsigtigt ingredienserne sammen i en skål, og kom det i et fad beklædt med bagepapir
  4. Bag kagen ved 175 grader i ca.20-30 minutter
  5. Stil herefter kagen på køl
  6. Pisk indholdet i ISIS posen sammen med 2,5 dl. mælk
  7. Når kagen er kølet af, smør herefter chokolademoussen på kagen og lad den stå i køleskabet i mindst 1 time. Pynt evt. med revet chokolade, lidt kokosmel og jordbær.
  8. Opbevar kagen i køleskabet.
OM
recipe image
Opskriftsnavn
Lowcarb chokolademousse-kage
Udgivet
Tid i alt