Muskel & Ledsmerter

Muskel- og Ledsmerter? Få bevægelsen i led og muskler tilbage!

Muskel- og Ledsmerter? Få bevægelsen i led og muskler tilbage!

Smerte i muskler og led kommer oftest snigende når du mindst venter det, og kan sætte dit liv på pause, fordi smerten tager kontrollen over din krop. Det kan i mange tilfælde være svært at vide hvor smerten kommer fra, og hvorfor det i det hele taget gør ondt.

Vi har kigget nærmere på hvorfor så mange lider af muskel- og ledsmerter, og hvad man kan gøre for at få sin bevægelighed tilbage.

Hvad er ledsmerter

ledsmerter

Langt de fleste mennesker oplever med alderen at få smerter i et eller flere led, og oftest kan smerten vare over en lang periode. De led der hyppigst bliver ramt af smerte er hænder og fødder, knæ- og hofteled, samt leddene i ryghvirvlen. Der kan være mange årsager til, at du oplever smerter i leddene. Oftest er der ikke en alene-stående enkelt årsag, da ledsmerter oftest er en reaktion på at der er noget galt med dit bevægelsesapparat, der består af knogler, led og muskler. Sammenspillet mellem disse er uhyre vigtigt, da det er deres evne til at arbejde sammen der er gældende, når det kommer til din bevægelighed.

Dit bevægelsesapparat består af dine led, muskler og knogler, og samspillet mellem disse bestemmer hvor god en bevægelighed du har

Hvordan opstår ledsmerter?

Mange tror at ledsmerter hænger sammen med hårdt fysisk arbejde, men dette er ikke altid tilfældet. Dog kan en vedvarende og kraftig belastning af de samme led gennem mange år udgøre en risiko for dine led og dets bevægelighed.

1. En stor synder til ledsmerter er gentagne bevægelser
Gentagne bevægelser kan ende ud i en overbelastning. Især er dit håndled ofte udsat for overbelastning, og du vil kunne opleve kraftige smerter i dit håndled, hvis du fx. arbejder fra en computer, og bruger computermusen hver dag. Har du et arbejde der kræver specifikke bevægelser, fx. hvis du er maler, gartner, frisør eller tjener, skal du tænke over dine arbejdsstillinger og evt. ændre lidt på dem for at undgå en overbelastning. Oftest er det dog ikke så entydigt, hvad årsagen bag ledsmerter er, og der kan være mange ting der spiller ind.

2. Ledsmerter vil typisk også opstå i takt med din alder

ledsmerter

Jo ældre du bliver jo svagere bliver dine led, og dette gælder også for din muskelstyrke. Med alderen bruger mange deres led og muskler mindre, og oftest er man ikke ligeså aktiv som man var, da man var barn. I forlængelse af dette, er styrken af dine muskler en afgørende faktor for dine leds sundhed. Muskler er med til at støtte dine led, og derfor kan mangel på motion også være en stor årsag til ledsmerter.

3. En for høj vægt vil resultere i en overbelastning af knæ og hofter
Tilsidst kan en synder også være din vægt. Jo mere du vejer, jo mere skal dine led bære, og en overbelastning kan opstå. Vejer du en tand for meget, kan et vægttab være med til at mindske risikoen for ledsmerter i de vægtbærende led. Overvægtige oplever ofte ledsmerter i knæene og hofterne, da disse led er vægtbærere.

Symptomer

De første tegn på at du lider af ledsmerter kan være følgende:

  • Dit knæ “knaser”, når du bøjer det
  • Dine fingre føles stive og det kan være svært at bøje dem
  • Du oplever ømhed og en muren oftest i håndledet, knæene eller
  • Dine led bliver stive, når du har siddet, stået eller ligget i længere tid

Hvad kan jeg selv gøre?

Da ledsmerter kan skyldes et hav af ting, kan det være svært at komme med en konkret løsning, for det er meget forskelligt fra person til person. Vi har dog samlet 3 gode råd der kan gavne alles led:

1. Fysisk aktivitet

motion

Motion kan i mange tilfælde være med til at gøre smerterne mindre, og kontinuerlig motion er med til at vedligeholde dine led og musklers bevægelighed.

2. Skift arbejdstilling & sid rigtigt
Som nævnt tidligere er en stor synder især gentagne bevægelser, der slider på dine led, og giver overbelastninger. Det er vigtigt du ikke laver de samme hårde løft, vrid eller bevægelser hver dag. Skift arbejdsstilling og gør ting du plejer på en anden måde, så du mindsker gentagne bevægelser.

3. Spis sundt
Det, du spiser, har sjældent en direkte forbindelse til ledsmerter. Men hvis du er overvægtig, kan kostændringer give et vægttab og dermed gøre livet med ledsmerter nemmere. Kostændringer er det mest effektive middel til at sænke vægten, men der kan dog være undtagelser, og et vægttab kan variere meget fra person til person.

*Det skal lige nævnes at disse råd selvfølgelig ikke vil have nogen effekt hvis du lider af slidgigt, og disse råd er til dem der oplever problemer i leddene, forårsaget af de årsager, vi har opstillet lidt længere oppe.

Hvad er muskelsmerter?

Muskelsmerter betyder i alt sin enkelthed forbigående smerter i en eller flere muskelgrupper. Smerter i musklerne er oftest helt normale og skyldes måske træningsømhed eller en anden fysisk belastning. Muskelsmerter kan er oftest lokale, altså begrænset til et bestemt område i kroppen. I mange tilfælde stråler de dog ud, og det kan føles meget voldsomt.

Muskelsmerter provokeres eller forværres typisk ved igangsætning og belastning, og de aftager som regel i hvile.

Hvorfor opstår muskelsmerter?

Som nævnt tidligere er træningsømhed den hyppigste form for muskelsmerte. Den ses både som følge af hårdere belastning, længere belastning eller ændret belastning. Langvarige muskelsmerter i eksempelvis nakke og skuldre ses hyppigere hos personer, som i årevis har haft arbejdsstillinger der belaster musklerne:

muskelsmerter
  • Arbejde ved computerskærm og brug af computermus
  • Gentagne og hurtige løft med armene
  • Fastlåst arbejdsstilling og stillestående arbejde
  • Tunge løft med håndleddet

Tilsidst kan nogle muskelsmerter også afspejle en psykisk problematik. Er du stresset i en længere periode, føler dig uretfærdigt behandlet, eller er i dårligt humør, kan hele ydersiden af kroppen blive spændt og smertefuld. Et godt råd er trække vejret dybt ned i maven og sænke skuldrene, det kan være svært i stressede situationer, men det er den bedste måde at komme af med spændingerne på.

Symptomer

Smerterne i forbindelse med muskelsmerter varierer meget fra person til person men kommer bl.a. til udtryk via:

  • Små stød ved bestemte bevægelser, især i fingre og håndled
  • Smerten kan stråle ud i kroppen, og du kan føle smerten flere steder
  • Du kan opleve spændinger i musklerne
  • En murende ømhed der bliver større når du bruger musklerne

Hvad kan jeg selv gøre?

Muskelsmerter efter træning er helt harmløse og går i sig selv i takt med at kroppen restituerer. Dog kan du fremskynde processen, ved at træne de samme muskler og bruge de samme øvelser, og derved giver du kroppen et forspring, da den restituerer samme muskel hurtigere for hver gang.

Sidder du meget ned?
Så sørg for at gå en lille tur mindst hver anden time, for at strække benene og få blod til musklerne. En ergonomisk stol kan også være en god løsning, der sikrer dig forskellige indstillinger, der kan være med til at bryde med de normale stillinger.

Har du et fysisk hårdt arbejde?
Så er det vigtigt du tænker over løfteteknikken. Løfteteknik kan spare dig for mange muskelsmerter og men igennem livet, og det er vigtigt du løfter med dine ben og arme, og ikke med ryggen!

Sover du dårligt?
kan du med fordel finde en passende pude der støtter nakken, og en hårdere madras der aflaster ryggen. Du bruger ca. 30% af dagen på at sove, så sørg for at du ikke ligger dårligt!

Motioner du ikke regelmæssigt?
Kan du med fordel starte, og sørge for at ramme så vidt muligt alle muskelgrupper. Varm altid op før træning, så du undgår skader. Dine muskler har brug for at blive rørt, da de derved arbejder bedre sammen med dine led.

Få din gode bevægelighed tilbage

Der findes en række produkter der er specielt udviklet til at fremme og støtte dine led og muskler. Selvom mange muskel- og ledsmerter kan afhjælpes via en omjustering i hverdagen kan muskel- og ledsmerterne også have godt af hjælp indefra. Vi har samlet top 5 kosttilskud der støtter led, muskler eller begge dele.

1. Ledflex
Bidro Ledflex indeholder C-vitamin, Gurkemeje, Ingefær og Pilebark, der medvirker til at bevare sunde led og kngoler samt opbygge kolaggen i brusk og knogler.

Bidro Ledflex

2. Få mobiliteten tilbage i dine led
A. Vogel Mobiled bidrager til vedligeholdelsen af fleksible led og sener, samt en god mobilitet i ledene.

mobiled

3. Hjælper ved muskel- og ledbesvær efter træning
Atrogel er helt naturlig middel til hjælp ved muskel- og ledbesvær efter sport og motion. Atrogel indeholder Gulblomme – eller Arnica Montana der blevet brugt som naturlægemiddel.

atrogel

4. Hjælp til hele dit bevægelsesapparat
Biorto Total Gurkedol er fremstillet specielt til kroppens bevægeapparat og immunforsvar. Indeholder ingefær og gurkemeje samt granatæble. Indeholder gurkemeje, som bidrager til at styrke hele kroppens bevægeapparat.

gurkedol

5. Afhjælper stive led
Solaray Frementeret Turmeric er et kosttilskud, som hjælper mod stive led. Kosttilskuddet indholder fermenteret gurkemeje, som har vist sig at kunne bidrager til leddenes fleksibilitet samt beskytte leddene.

turmeric

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen