Linse Kødsovs

Vegetarisk “kødsovs” med linser

Vegetarisk “kødsovs” med linser

Er du også fan af kødfri dage, men træt af salat og grøntsager? Så skal du prøve denne lækre kødsovs helt uden kød, men med samme gode smag.

Den er perfekt til både børn og voksne, og vil med garanti være et hit, selvom den er helt vegetarisk.

Ingredienser

    • 1 rødløg
    • 2 fed hvidløg
    • 100 gram champignon
    • 2 friske tomater
    • 1 dåse tomatpuré
    • 1 gulerod
    • 1 dåse hakkede tomater
    • 2 ½ dl røde linser
    • 5 dl vand eller grøntsagsboullion vand
    • 1 spsk. basilikum eller en håndfuld frisk basilikum
    • 1 spsk. balsamico
    • Salt og friskkværnet peber
    • 200 gram Parmesan ost

Du kan spise Linsesovsen med grøntsagspasta, hjemmebagt brød, med ris eller med en klat creme fraiche. Drys gerne med parmesan og brug evt. en lille håndfuld i kødsovsen.

Tilberedning af vegetarisk kødsovs

    1. Hak løg og hvidløg fint og steg begge dele i olie til løgene er klare.
    2. Hak champignonerne groft, riv guleroden og tilsæt begge dele til kødsovsen.
    3. Skær de friske tomater i tern og tilsæt dem sammen med tomatpuréen.
    4. Lad det hele stege lidt før de hakkede tomater, vandet og de røde linser tilsættes.
    5. Kom basilikum og 100 gram parmesan ost i sovsen og lad retten simre i 20-30 minutter.

Smag kødsovsen til med salt og peber og spis kødsovsen ovenpå dit valgte tilbehør, og top den med frisk basilikum og resten af parmesan osten.

Velbekomme ;-)