Lowcarb Grøntsagsknækbrød

Lowcarb grøntsagsknækbrød

Lowcarb grøntsagsknækbrød

En af mine kolleger er begyndt at leve efter LCHF, og hun viste mig en opskrift på grøntsagsbrød. Problemet var, at er i opskriften skulle brugens en fancy dehydrator, og det har jeg ikke. Men jeg elsker en god udfordring så jeg sagde til min kollega, at det skulle jeg da prøve i min almindelige ovn. Mine brød blev lavet meget tyndere, det vil sige at brød blev til knækbrød. Både min kollega og en god veninde fik en portion af dem, og de faldt i meget god jord. Min kollega udbrød, at det kunne hun spise som slik og min skønne veninde spiste dem til en hjemmelavet græskarsuppe.

Kan man ikke lide smagen af fennikel, kan man bare bruge mere rosmarin eller timian.

Ingredienser

  • 375g pastinakker
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 3 dl hørfrø
  • 3 dl solsikkefrø
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  1. Grøntsagerne blev revet. Hørfrø og solsikkefrø blev malet til mel. I en stor skål blandede jeg det hele og tilsatte krydderierne. Herefter blev lidt af blandingen blendet af gangen, da det hele ikke kunne være i min blender på én gang. Jeg måtte tilsætte lidt vand undervejs for at det kunne blive til en blød dej.
  2. Dejen blev fordelt på 3 plader beklædt med bagepapir. Jeg skar i dejen så knækbrødene fik den ønskede størrelse. Da jeg ikke har en dehydrator, satte jeg ovnen på 70 grader varmluft og så blev knækbrødene tørret i et par timer den aften.
  3. Da jeg skulle i seng, slukkede jeg for ovnen og lod pladerne sidde i ovnen. Næste morgen fik jeg vendt alle knækbrødene for at de kunne tørre godt på den anden side. Jeg satte ovntemperaturen op til 100 grader og knækbrødene fik lidt over en time til de var helt tørre.

Min konklusion er: En anden gang ville jeg sætte ovnen på 100 grader med det samme. Efter en time ville jeg kigge til dem og derfra vurdere, hvor lang tid de skulle have. Velbekomme!

OM
recipe image
Opskriftsnavn
Lowcarb grøntsagsknækbrød
Udgivet
Tid i alt
Gennemsnitlig bedømmelse
11stargraygraygraygray Based on 1 Review(s)

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen