Matcha Te

Matcha te – Derfor er det så populært!

Matcha te – Derfor er det så populært!

Matcha bliver stadigt mere og mere populært og har for alvor gjort sit indtog i Danmark. I dette indlæg kan du læse meget mere hvordan det bliver fremstillet, hvordan du kan bruge det i din madlavning (f.eks. til en lækker hjemmelavet Chiabudding m. Matcha te og granatæble) samt meget, meget mere.

Hvad er Matcha te?

Matcha

Matcha betyder i alt sin enkelthed ”knust te” eller ”pulveriseret te”. En normal kop te laver du typisk ved at lade nogle blade trække i vand, hvorefter du smider bladene ud. Når der er tale om matcha drikker du selve bladene, da det er disse der er pulveriseret helt fint. Matcha minder meget om almindelig grøn te – og så alligevel slet ikke.

Fremstilling: I modsætning til den traditionelle grønne te, indebærer Matcha en forberedelse, hvor planterne bliver dækket med klude for at skabe skygge klude inden de bliver høstet. Dette fremynder væksten af blade med bedre smag og konsistens.

Disse blade bliver herefter nøje håndplukket, dampet kortvarigt for at stoppe gæringen. Dernæst bliver de tørret og ældet/modnet i et kølerum – denne proces er med til at skabe en yderligere intens smag.

Til sidst bliver de tørrede blade malet til et fint pulver.

4 ikke beviste egenskaber i Matcha

Det siges at Matcha er godt for et utal af ting, men der er ikke nok forskning inden for matcha’s virkninger og egenskaber, og derfor findes der ikke nogle godkendte virkninger endnu. Vi har dog valgt at sætte fokus på de 5 mest udbredte ikke beviste egenskaber. Så hvis du stadig er i tvivl om du skal drikke matcha te, så kan du måske blive lidt klogere på hvorfor så mange andre drikker matcha teen dagligt.

De fremhævede egenskaber i artiklen er udelukkende baseret på de naturlige indholdsstoffer og deres anerkendte egenskaber. Det er vigtigt at pointere at matcha te i sig selv ikke er et vidundermiddel, men kan være et rigtig godt supplement til en sund og varieret kost.

1 – Indeholder naturlige antioxidanter

Mange af de gode egenskaber ved Matcha teen stammer fra antioxidanterne – og det er netop derfor Matcha te er så interessant. Så hvad er disse antioxidanter egentligt og hvorfor er de så gode for vores krop?

Antioxidanter er vigtige, da de angriber de frie radikaler i kroppen. De frie radikaler kan bidrage til ældning af kroppen og derfor er det vigtigt at holde disse nede. Antioxidanterne hjælper groft sagt kroppen med ikke at ruste/oxidere og dermed holde længere.

Derudover indeholder matcha også en anden form at polyfenol kaldet EGCG.

2 – Naturlig energi

Matcha giver kroppen en god og naturlig energi, som kan gavne dig gennem hele dagen. Ligesom mange andre varianter af grøn te indeholder matcha koffein. Den naturlige ”boostende” effekt af koffeinen bliver understøttet af kombinationen af alle de andre næringsstoffer.

3 – Vedligeholder dit normale immunforsvar

Antioxidanterne i matcha virker som en naturlig blokade for bakterier og sygdomme. Derudover indeholder teen også kalium, A- og C vitamin, jern samt calcium, der alle bidrager til kroppens normale forsvarssystem.

4 – Afslappende effekt

På trods af koffeinen indeholder matcha også aminosyren L-theanin, som har en afslappende og beroligende effekt på kroppen. Teen kan dermed bidrage til at sænke dit stressniveau en smule i en travl og hektisk hverdag.

Matcha te

Sådan kan du anvende Matcha

Du skal ca. bruge 1 tsk. matcha pulver til 1 kop.

1. Hæld matcha pulveret ned i den lille skål – nogle sier det, men det er ikke nødvendigt.
2. Pisk løs indtil det skummer godt og er helt blandet ud i vandet.
3. Drik umiddelbart lige efter.

Det skal du bruge:

Er det nødvendigt med et piskeris af bambus?

Bambussen hjælper til at få pisket det ordenligt sammen og bidrager til en mere skummende effekt. Derudover er der også noget æstetisk i at bruge det traditionelle japanske bambus piskeris.

Hvis du gerne vil teste om matcha er noget for dig inden du investerer i et piskeris af bambus, så kan dette også sagtens gå an. I så fald er en lille mælkepisker/skummer yderst god.

Du kan også se forskellige test rundt om på nettet og selvom du godt kan bruge andet, så anbefaler de fleste alligevel et piskeris af bambus.

Hvor meget skal jeg drikke?

Matcha te er lidt mere kraftfuld end den gængse te og derfor skal du heller ikke hælde liter vis ned hver dag. Afhængig af størrelse og alder kan folk reagere forskelligt. Så start med 1-2 kopper om dagen og se hvad der virker for dig. Der er dog ikke noget farligt i at drikke matcha, så du kan være helt rolig.

De fleste ynder at tage en kop om morgenen til at kickstarte dagen og en igen om aftenen til at falde til ro på.

2 nemme opskrifter med matcha

Du får her 2 super nemme opskrifter, så du kan få inkorporeret den sunde matcha i din madlavning.

Udover disse opskrifter kan matcha også anvendes i pandekager, roulader, glasur og forskellige andre former for dessert og bagværk. For udover at være en populær helsekost, så smager matcha også aldeles fremragende.

chiabudding

Chiabudding m. Matcha te og granatæble
Chia frø har et højt indhold af næringsstoffer og er derudover rig på sunde fedtsyrer. Når du kombinerer disse med matcha, så har du en lille sundhedsbombe af en morgenmad. Lige til at tage ud af køleskabet og nyde.

Du finder opskriften lige her >>

matchais

Skyr is m. Matcha te
Når du hører ordet is, så tænker du sikkert på noget usundt. Men når den er baseret på skyr og derudover tilføjet matcha, så er det nærmere en helse-is.
Det er hvert fald en is du kan nyde med god samvittighed.

Du finder opskriften lige her >>

GRATIS opskrifter og sunde tips?

Gør som 50.000 andre og få vores gratis e-mail med de bedste sundhed tips, træningsideer, lækre opskrifter og meget mere.

Du er nu tilmeldt! Hold øje med indbakken.