I denne kategori finder du et bredt udvalg af multivitaminer til børn, der er formuleret til at supplere det daglige indtag af vitaminer og mineraler som en del af en varieret kost. Produkterne kan indeholde næringsstoffer, der blandt andet bidrager til immunforsvarets normale funktion, til normal vækst og udvikling af knogler og tænder samt til normal kognitiv funktion.
Her finder du både multivitamin gummies, tyggetabletter og andre børnevenlige former, så det er nemt at finde en variant, der passer til barnets behov og præferencer.
Er multivitamin til børn nødvendigt? | Populære mærker | Sådan vælger du
Gode tilbud
Filter
Tilbage
Hvad er tung vare gebyret?
Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK 39,- for håndtering.
Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Sortering
Er multivitamin til børn nødvendigt?
Hvis vi hver eneste dag spiser præcis efter de officielle kostråd, vil de fleste børn få dækket deres behov for vitaminer og mineraler. I så fald er det kun D-vitamin, som børn og babyer anbefales at få som tilskud. Læs mere om D-vitamin her.
De fleste forældre ved dog, at det ikke altid er helt nemt at få børnene til at spise andet end dyrekiks og nuggets, og slet ikke at spise efter kostrådene. Det kan også være, at barnet er allergisk over for fødevarer som fisk eller nødder, hvilket kan gøre det sværere at få alle næringsstofferne gennem kosten.
Derfor kan det i nogle tilfælde være en god idé at give et multivitamin, der hjælper med at supplere barnets indtag af vitaminer og mineraler i hverdagen. Læs mere om vitaminunderskud og børn her.
Hvilken type skal vi vælge?
Der findes et hav af multivitaminer til børn, alt fra tyggetabletter og almindelige tabletter til gummies og flydende varianter. Indholdet kan variere en smule mellem typer og mærker, men forskellen er som regel så lille, at du roligt kan vælge ud fra, hvad dit barn bedst kan lide.
Tyggetabletter og gummies fås i mange smagsvarianter, og der er ofte mulighed for at vælge produkter uden tilsat sukker. Nogle gummies er endda formet som små dyr, hvilket kan gøre det både sjovere og lidt mere spændende at tage dagens vitamin. Nysgerrig på Vitamin gummies? Læs mere her.
Hvad indeholder en multivitamin til børn?
Børn har et andet behov for vitaminer og mineraler end voksne, og derfor er indholdet i børnemultivitaminer også sammensat anderledes. Først fra 11 år og opefter kan børn bruge multivitaminer til voksne.
For børn mellem 3 og 10 år anbefales det, at multivitaminerne overholder disse grænser:
- Mindre end 365 mcg A-vitamin (retinol) pr. dagsdosering
- Mindre end 2 mg zink pr. dagsdosering
- Mindre end 6 mg jern pr. dagsdosering
Hvis barnet drikker mælk, bør tilskud med jern undgås. Indholdet kan variere lidt fra produkt til produkt, men børnemultivitaminer vil generelt indeholde en kombination af de mest almindelige vitaminer og mineraler, som er tilpasset børns behov.
Eksempel på indhold i en dagsdosis:
(med % af RI – referenceindtag)
| Indhold | Mængde pr. dagsdosis | % af RI |
|---|---|---|
| Vitamin A | 365 mcg | 46% |
| Vitamin D | 10 mcg | 200% |
| Vitamin E | 5 mg | 42% |
| Vitamin C | 40 mg | 50% |
| Vitamin B1 | 0,7 mg | 64% |
| Vitamin B2 | 0,8 mg | 57% |
| Niacin | 9 mg | 56% |
| Vitamin B6 | 0,8 mg | 57% |
| Folsyre | 75 mcg | 38% |
| Vitamin B12 | 1 mcg | 40% |
| Pantothensyre | 2 mg | 33% |
| Magnesium | 56,3 mg | 15% |
| Jern | 2,1 mg | 15% |
| Zink | 2 mg | 20% |
| Selen | 20 mcg | 36% |
| Molybdæn | 17 mcg | 34% |
Multivitaminer med ekstra fordele
Nogle produkter kombinerer den daglige multivitamin med mælkesyrebakterier. Det kan være en praktisk løsning, hvis man ønsker at give sit barn begge dele i ét tilskud. Man skal dog altid være opmærksom på den samlede mængde af vitaminer og mineraler, så barnet ikke får for meget af noget. Læs meget mere om mælkesyrebakterier her.
Sådan vælger du den bedste multivitamin til dit barn
Når du leder efter den bedste multivitamin til dit barn, kan du overveje:
- Barnets alder og anbefalet dagsdosering
- Om produktet indeholder sukker eller sødestoffer
- Eventuelle allergener såsom lactose, gelatine eller gluten
- Om tilskuddene skal være veganske, vegetariske eller have bestemte certificeringer
- Smag og form – det er nemmest hvis dit barn kan lide sine multivitaminpiller
- Pris og tilgængelighed
Populære mærker med multivitamin til børn
Der findes efterhånden et hav af forskellige mærker indenfor multivitaminer til børn og det kan blive helt uoverskueligt at vælge. Vi har derfor samlet en oversigt og nogle af de mest populære mærker her.
Livol
Livol er et af Danmarks mest kendte kosttilskudsmærker og tilbyder et bredt udvalg af produkter til hele familien. Sortimentet spænder fra klassiske multivitaminer og mineraler til målrettede kosttilskud for specifikke behov. Livol er særligt populære for deres børneserier, som findes både som tyggetabletter og gummies i lækre smagsvarianter. Med fokus på kvalitet, brugervenlighed og gode priser er Livol et oplagt valg for mange familier. Se alle produkter fra Livol >>
Nani
Nani er kendt for deres rene og naturlige kosttilskud, fremstillet af vegetabilske ingredienser uden unødvendige tilsætningsstoffer. Mærket har fokus på høj optagelighed og skånsomme fremstillingsmetoder, så næringsstofferne bevares bedst muligt. Deres multivitaminer til børn er populære blandt forældre, der ønsker et vegansk og allergivenligt alternativ i høj kvalitet. Se alle produkter fra Nani >>
Pureviva
Pureviva har i over 10 år leveret rene, naturlige og effektive kosttilskud af høj kvalitet til skarpe priser. Mærket har fokus på optagelighed, effektivitet og ingredienser fra naturen. Purevivas børnemultivitaminer fås som velsmagende gummies uden kunstige farver og smagsstoffer, og de kan også købes i en praktisk 3-pak til hjemmebrug. Med Pureviva får hele familien kvalitetsprodukter til hverdagen – til priser, hvor alle kan være med. Se alle produkter fra Pureviva >>
Kids Zoo Multivitamin
Kids Zoo har gjort det til deres mission at gøre kosttilskud sjove og indbydende for børn. Deres farverige gummies er formet som små dyr, hvilket gør det til en oplevelse at tage dagens vitaminer. Sortimentet er bredt og omfatter flere forskellige varianter i frugtsmage, som børn elsker, og alle produkter er fri for kunstige farver og konserveringsmidler. Kids Zoo er et oplagt valg for forældre, der ønsker at kombinere kvalitet, smag og leg i hverdagen. Se alle produkter fra Kids Zoo >>
Køb familiens multivitaminer hos Helsebixen
Hos Helsebixen kalder vi os eksperter i vitaminer til hele familien, og vi tilbyder et af landets største udvalg af kosttilskud til både børn og voksne. Uanset om du er på udkig efter multivitaminer, D-vitamin eller andre tilskud, finder du et bredt sortiment samlet ét sted. Køb dine favoritter hos os i dag og få gratis fragt uanset ordrebeløb samt dag-til-dag levering.
Har du brug for hjælp eller fandt du ikke det, du søgte? Klik her og kontakt vores kundeservice, vi hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige produkt til din familie.