Hudorme

Hudorme – Sådan slipper du af med dem

Hudorme – Sådan slipper du af med dem

Vi kender det alle sammen, vi har været dårlige til at rense huden, og med det samme begynder de små sorte prikker at piple frem på næsen og hagen, nemlig de irriterende hudorme. Mange forbinder hudorme med bumser, men hudorme er ikke forårsaget af bakterier ligesom bumser, og skal derfor behandles anderledes.

Læs med og få 5 gode råd til hvordan du slipper af med de små sorte prikker :-)

Hvad er hudorme?

Hudorme er noget som næsten alle mennesker lider af, og de opstår oftest på næsen, i panden og på hagen. Det er små sorte prikker i huden der “fylder” hudens porrer. De bliver også omtalt som ”tilstoppede porer” og ”store porer”.

De små sorte prikker opstår især ved din pande, næse, på kinder og ved hagen. De er svære at komme af med, da de ikke opstår på grund af bakterier og ikke kan fjernes med bumsecremer og antibakterielle midler.

Hvorfor opstår hudorme?

hud med hudorme

En hudorm opstår ved at din huds olie blander sig med de døde hudceller. Hvis du ikke dagligt eksfolierer din hud, og fjerner de døde hudceller, så sætter olien og de døde hudceller sig fast i din huds porer. Det er når oliehullet kommer op til din huds overflade og udsættes for luft, at de sorte prikker opstår.

Hudorme forårsages altså ikke af bakterier, og de er derfor svære at behandle, da de i modsætning til bumser ikke kan behandles med desinfektionsmidler.

Hvordan behandler man hudorme?

Da hudorme netop ikke opstår via bakterier, kan du ikke behandle dem med normale bumsecremer og descinficeernde tonere og rensemiddel.

Det vigtigste i kampen mod hudorme er eksfoliering, der fjerner døde hudceller og overskydende olie fra din hud. En effektiv eksfoliering vil holde hudorme og bumser på afstand, og din hud vil føles blød og glat.

Kemisk eksfoliering

Eksfolierende produkter indeholder aktive ingredienser, der kemisk løsner hudens celler. Eksfoliering kaldes også peeling. Mange forveksler scrubs med peeling, men de er ikke i samme kategori. Scrubs indeholder spidse og hårde korn, der gør mere skade en gavn. En kemisk peeling vil eksfoliere uden at ødelægge. Samtidig vil en peeling trænge ind i huden, hvor de aktive ingredienser vil hjælpe effektivt på hudorme, bumser, pigmentpletter og samtidig stimulere hudens kollagenproduktion.

Kemisk peeling fra Annemarie Börlind

Må man presse hudorme?

må man presse hudorme

I nogle tilfælde vil det hjælpe at presse hudorme ud, men da du oftest vil have mange hudorme samme sted, så er denne løsning næsten uoverskuelig. Derudover er der også en rigtig stor risiko for, at du spreder bakterierne med dine negle, og laver sår og mærker i huden.

Du kan prøve dig frem med et rent håndklæde eller klud, og klemme med det istedet for at bruge dine skarpe negle.

5 råd mod hudorme

1. Hav en fast renserutine

Det er vigtigt at du renser din hud hver dag, enten om morgenen eller aftenen. Det er vigtigt du får vasket overskydende olie og talg væk, da din hud har tendens til at overproducere gennem dagen. Da hudorme netop ikke kan vaskes væk, så kan for hyppig brug af sæbe og makeuprens have den helt modsatte effekt. For meget sæbe er nemlig med til at fjerne din huds naturlige produktion af fedt og olie, og når det sker, vil dine talgkirtler begynde at producere mere og mere for at skabe balance.

2. Brug en eksfolierende rensecreme

For at fjerne de døde hudceller og overskyende olie, som er den største årsag til at vi får hudorme, er eksfoliering altafgørende. Sørger du for regelmæssigt at eksfoliere din hud, får du fjernet de døde hudceller og olien og dermed mindsker du forekomsten af hudorme og urenheder. Derudover vil din hud komme til at udstråle sundhed og friskhed, og så er det også godt for blodomløbet.

Produkter med eksfolierende egenskaber

3. Salicylsyre fjerner døde hudceller

Salicylsyre er en syre, der har de fantastiske egenskaber at den både virker bakteriedræbende og eksfolierende. Syren renser ud i din huds døde hudceller, og den fjerner overskydende fedt fra dine porer. Salicylsyre er netop en kemisk peeling, som virker eksfolierende uden at du skal skrubbe.

Produkter med Salicylsyre

4. Undgå at pille og kradse

Selvom det kan være meget fristende at pille og trykke dine hudorme, så risikerer du at gøre situationen meget værre. Hvis du bruger dine negle, er de med til at sprede bakterier, og kan i værste tilfælde være med til at danne ar. Husk at dine hudorme oftest spredes når du presser dem, og ty til en eksfolierende creme istedet.

5. Tålmodighed er nøglen

Din hud er helt unik, og det der kan virke for nogen, kan måske tage længere tid for dig. Det er vigtigt du væbner dig med tålmodighed, og prøver dig frem. En god vaskerutine, vil på længere sigt give dig en flottere og renere hud, men det tager tid.

Ansigtsmaske mod hudorme?

Måske har du hørt om de sorte ansigtsmasker der “hiver” urenheder og hudorme ud af huden, og som samtidig tager de døde hudceller med. På helsebixen kan du købe en Avojo black peel off mask, som renser din hud i dybden. Det virker for nogen, og ville det ikke være dejligt at slippe af med alle hudormene på en gang?

Ansigtsmaske mod dødehudceller og hudorme

Hvem får oftest hudorme?

Alle mennesker producerer talg, og alle mennesker har været plaget af de sorte små huller i huden. Dog vil personer med tendens til fedtet og olieret hud have en øget risiko for at danne hudorme. Især vil teenagere opleve hormonforandringer, der gør at talgkirtlerne er meget aktive, hvilket også vil øge deres risiko for at blive plaget af hudorme.

Hvis du har tendens til fedtet og olieret hud, skal du undgå fede cremer og makeup der tilstopper dine porer, da dette med garanti vil forårsage uren hud.