Den Bedste Solcreme

Vælg den bedste solcreme – 5 gode tips

Vælg den bedste solcreme – 5 gode tips

Lige så skøn og varm solen er, lige så farlig er den i for store mængder og uden beskyttelse. Solcreme er en nødvendighed når du opholder dig i solen, men hvilken skal du vælge? Der findes et hav af solcreme, og hvad er egentlig vigtigt når man skal vælge en?

Vi har sat os for at undersøge hvordan du finder den bedste solcreme til dine behov, og vi har samlet 5 tips til hvordan du vælger den ↓

Vælg den bedste solcreme til dig

Jagten på den helt rigtige solcreme kan være svær, og der findes et hav af forskellige cremer, men skal du vælge en med parfume, og hvad med parabener og unødvendig kemi? Vi har samlet 5 tips til hvordan du kan finde den bedste solcreme der beskytter din hud bedst muligt.

solen

Beskytter SPF 15 dobbelt så godt som SPF 30?

Umiddelbart skulle man tro, at en solcreme med SPF 30 beskytter dobbelt så godt som en med SPF 15, men faktisk viser det sig, at der ikke er den helt store forskel på, hvor mange UV-stråler cremerne er i stand til at stoppe. En faktor 15 stopper 93,3 % af strålerne, mens en faktor 30 kun stopper 96,3 %.

1. Kig efter UVA

SPF siger kun noget om hvor høj UVB-beskyttelsen er! Kig derfor også efter UVA-symbolet, der angiver, at UVA-beskyttelsen i solcremen minimum er en tredjedel af UVB-beskyttelsen.

EU sikrer os dog, at vores solcremer indeholder minimum 1/3 UVA-beskyttelse. Med en solcreme købt på det europæiske marked kan du altså være sikker på, at den til en hvis grad beskytter mod UVA-stråler.

UVA-stråler: har en indvirkning på (A)ldring af huden. Så jo højere UVA beskyttelse, jo mindre risiko er der for rynker.

Solcreme med høj UVA beskyttelse:
P20s bredspektrede UV-beskyttelse sikrer, at du er fuldt beskyttet, når du nyder tilværelsen udendørs. Serien tilbyder UVB beskyttelse samt en meget høj UVA beskyttelse, der beskytter huden mod solrelaterede skader og tidlig aldring. UVA-beskyttelsen i P20 overstiger EU’s minimum krav.

2. Undgå parabener

Parabener, der giver risiko for allergi, samt potentielt hormonforstyrrende stoffer bliver hvert år fundet i de mange forskellige solcremer der findes. Men hvad skal du kigge efter, og hvilke stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende?

Disse stoffer må helst ikke være i din solcreme:

  • Konserveringsmidlerne ethyl- og methylparaben
  • Solfilteret ethylhexyl methoxycinnamate (EHMC)
  • De blødgørende stoffer cyclopentasiloxane og cyclomethicone
  • Antioxidanten BHT, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Alle stofferne listet ovenover er på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Solcreme uden parabener:
Green People udvikler naturlige sollotions fremstillet uden parabener, lanolin, phthalater, petrokemikalier, natrium lauryl sulfat (SLS), natrium lauryl ethersulfat (SLES), GMO’er, PABA, PEG’s, DEA, TEA, phathalater, propylenglykol og syntetisk parfume.

3. Uden allergifremkaldende Parfume

Parfume, parfumestoffer og planteekstrakter kan være allergifremkaldende, og de findes altså også i solcreme. Der findes 26 parfumer der er deklarationspligtige – typisk fordi de anvendes ofte, eller fordi de er meget allergifremkaldende. Du kan finde hele listen med de 26 parfumer på forbrugerrådet tænk’s hjemmeside

Disse 3 parfumer er mest allergifremkaldende:

den blaa krans solcreme
  • Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde
  • Evernia prunastri (oak moss)
  • Isoeugenol

Parfume kan du undgå ved at gå efter deklarationer som ‘parfumefri’, ‘uden parfume’ eller allergimærkerne Allergy Certified eller Den Blå Krans.

Solcreme uden parfume og unødvendig kemi:
Solcreme fra Derma er både Svanemærket, AllergyCertified og anbefalet af Asthma Allergy Nordic og helt uden parfume, farvestoffer og anden unødig kemi. Den er perfekt til dig der har sart hud, og mindsker udtørring af huden.

4. Kemiske eller fysiske solfiltre

I hudplejeindustrien findes der to slags solfiltre, et kemisk og et fysisk. Det fysiske findes der kun to navne på, nemlig Titaniumdioxid og Zink oxid. Det kemiske solfilter har mange flere navne, og kan gå under navnene:

  • Avonenzone (Parsol 1789 eller butyl methoxydibenzoylmethane)
  • Tinosorb S (bis-ethylhexyloxyphenol methoxyphenyl triazine)
  • Tinosorb M (methylene bis-benzotriazolyl tetramethylbutylphenol)

Hvad skal jeg så vælge?

Forskellen på de 2 filtre er selve måden de beskytter din hud på. Et kemisk solfilter virker ved, at ligge sig under huden og absorberer solens stråler. Mens et fysisk filter ligger sig ovenpå huden og danner et beskyttende lag, der reflekterer solens stråler.

Kemiske solfiltre er til dig, der ønsker en hurtigtørrende solcreme, der er knap så fedtet og ikke kan ses på huden. Ulempen er dog at den skal påføres 30 minutter inden solbadning, så den når at optages i huden og er aktiv, når du går ud i solen.

Fysiske solfiltre er til dig der gerne vil have en øjeblikkelig virkning, og gerne vil se hvor du har påført solcremen. Ulempen ved denne er at den tydeligt ses, og kan virke fedtet.

Er du i tvivl?
Faktisk er de fleste solcremer i dag en kombination af både fysiske og kemiske solfiltre. Især findes kombinationen af de 2 filtre i solcremer med en høj solbeskyttelsesfaktor, da den høje faktor kun opnås ved at kombinere de to typer filtre.

Du kan finde betegnelserne for de forskellige filtre lidt længere oppe.

svanemærket

5. Gå efter svanemærket

Det er altid en god ide at vælge en solcreme (faktisk alle cremer du smører på huden) med svanemærket.

Solcreme med svanemærket er nemlig blandt de mest miljøvenlige på markedet. De sikrer dig nemlig solbeskyttelse uden stoffer der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og så er de uden indholdsstoffer i nanoform, der i sprayform ikke er dokumenteret sikkert i EU.